Status 2000

medlemmer må således være undergivet tjenestebefalinger med hensyn til
stemmeafgivningen. Hvis landsdommeren i praksis instruerer i konkrete
sager, og kredsretterne opfatter denne instruktion som styrende for domsafsigelsen,
kan art. 6, stk. 1, derfor være krænket.
Det kan desuden være problematisk, at den grønlandske landsdommer
efter kap. 1, § 9 a, kan meddele en lægdommer, der gør sig skyldig i forsømmelse
i udøvelsen af sit hverv, en advarsel, og såfremt der foreligger
grov eller gentagen forsømmelse, eller den pågældende i øvrigt viser sig
uegnet til at bestride hvervet, kan fratage den meddelte beskikkelse, uden
at dette f.eks. skal ske ved en dom, evt. afsagt af Den Særlige Klageret, som
tilfældet er for dommere i øvrigt. Ganske vist stiller EMRK art. 6, stk. 1, ikke
noget absolut krav om, at domstolens medlemmer skal være uafsættelige,
men der lægges vægt på, at afskedigelser ikke i praksis sker i nævneværdigt
omfang.
Af Retsvæsenskommissionens Status Notat fra 1997, s. 3, fremgår, at visse
tiltag, som kan styrke kredsdommernes uafhængighed allerede er gennemført.
F.eks. er Landsrettens vejledningsafdeling udskilt fra ankeafdelingen,
og der er gennemført mere uddannelse af bl.a. kredsdommere og domsmænd.
Endvidere planlagde man forsøgsordninger med en egentlig uddannelse
af kredsdommere og forsøg på at styrke vejledningsafdelingens virksomhed.
(b) Den grønlandske retsplejelovs kap. 5, § 18, stk. 2, kan give anledning til
betænkeligheder i forhold til kravet om en retfærdig rettergang for en upartisk
domstol i EMRK art. 6, stk. 1. Efter kap. 5, § 18, stk. 2, kan en sigtet tilbageholdes
under hensyn til retshåndhævelsen, hvis der er en særligt
bestyrket mistanke om, at vedkommende er skyldig.
Bestemmelsen svarer stort set til den danske retsplejelovs § 762, stk. 2, nr. 1,
som gav anledning til EMD’s kritik af Danmark i Hauschildt-sagen (EMD
154, dom af 24. maj 1989). I denne sag kunne der nemlig rejses tvivl om de
danske dommeres upartiskhed, fordi flere af de dommere, der deltog i den
endelige domsafsigelse, tidligere havde deltaget i vurderingen af, om der
skulle varetægtsfængsles på grundlag af en særlig bestyrket mistanke. Efter
Hauschildt-dommen blev den danske retsplejelov ændret, således at en
dommer ikke både kan varetægtsfængsle på grundlag af særligt bestyrket
mistanke og efterfølgende deltage i den endelige domsafsigelse i samme
sag. Der synes derfor at være grund til at overveje at ændre de tilsvarende
grønlandske regler om dommeres habilitet i kap. 1, §§ 10-11.
Straf og retspleje
21