Status 2000

Nationale kontrolorganer
70
sigtedes ret til at undlade at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1 og §
754, stk. 1, og af beskyttelsen mod selvinkriminering efter EMRK art. 6. De
spørgsmål vedrørende S ApS, som en afhøring af A og B i skifteretten måtte
antages i første række at ville angå, havde en sådan generel sammenhæng
med de foreløbig rejste sigtelser og politiets efterforskning i øvrigt, at såvel
A som B indtil videre i det hele burde være fritaget for at afgive forklaring i
skifteretten. For B´s vedkommende støttedes dette resultat tillige på retsplejelovens
§ 171, stk. 2.
Krænkelse
U 2000.765 H
En på gerningstidspunktet 31-årig T blev tiltalt for et forhold af udførsel af
ikke under 2 kg kokain fra Brasilien til Danmark og et forhold af indførsel
af ca. 1,9 kg kokain i Danmark, begået i forening med en medtiltalt. T blev
ved nævningetinget fundet skyldig i begge forhold og idømt en fængselsstraf
på 9 år. T ankede til Højesteret med påstand om frifindelse for forhold
1 under henvisning til, at nævningenes erklæring var blevet fejlagtig som
følge af retsformandens urigtige retsbelæring, og at anklagemyndigheden
under domsforhandlingen i landsretten havde foretaget en bindende påtalebegrænsning
ved ikke at ønske et subsidiært hovedspørgsmål stillet. Vedrørende
forhold 2 påstod T ophævelse og hjemvisning under henvisning til,
at retsformandens retsbelæring vedrørende den procesuelle rollefordeling
mellem forsvareren og anklageren havde været urigtig med den virkning,
at nævningenes erklæring var eller kunne være blevet fejlagtig, jf. herved
EMRK art. 6 stk. 1. Højesteret fandt, at retsformandens indledende bemærkninger,
der havde været en del af retsbelæringen, måtte forstås på en sådan
måde, at retsbelæringen var urigtig, og at det ikke kunne afvises, at nævningenes
erklæring af den grund var blevet fejlagtig. Da anklagemyndighedens
tilkendegivelse vedrørende et subsidiært hovedspørgsmål måtte anses
som en bindende påtalebegrænsning måtte retsformandens urigtige retsbelæring
føre til, at T blev frifundet for forhold 1. For så vidt angår forhold 2
udtalte Højesteret en vis kritik af retsbelæringen, men fandt ikke denne
urigtig. T´s påstand om ophævelse af dommen blev derfor ikke taget til følge,
og T blev for forhold 2 idømt fængsel i 6 år.
Krænkelse
U 2000.627 H
Under domsforhandlingen i en sag om overtrædelse af dyreværnsloven
ønskede anklagemyndigheden at dokumentere to udtalelser fra Det Veterinære
Sundhedsråd, som politiet havde indhentet inden tiltalerejsningen.
Rådet kan udtale sig om, hvorvidt en adfærd, der er nærmere beskrevet i