Status 2000

1.5. Straffeloven - maskeringsforbud
Det er tvivlsomt, om § 134 b opfylder kravene til lovhjemmel i EMRK art. 10 og
art. 11
I maj 2000 vedtog Folketinget at indføre et forbud mod at bære identitetsslørende
maskering i forbindelse med møder, forsamlinger, optog og lignende
på offentligt sted (maskeringsforbud). Forbudet findes i en ny
bestemmelse i straffelovens § 134 b.
Ifølge bemærkningerne til § 134 b gælder forbudet især tilfælde, hvor
maskeringen kan være (eller har været) medvirkende til eller befordrende
for, at en demonstration eller anden offentlig forsamling udvikler sig til uroligheder
eller optøjer. Desuden gælder forbudet selve besiddelsen af beklædningsgenstande,
der under lignende omstændigheder må anses for
bestemt til maskering, jf. § 134 b, stk. 2. Derimod gælder forbudet ikke
maskering, der foretages for at beskytte mod vejret, eller som tjener et andet
anerkendelsesværdigt formål, jf. § 134 b, stk. 3.
Baggrunden for forbudet var en række voldelige konfrontationer mellem
politiet og grupper af aktivister, f.eks. bz'ere og autonome, siden 1980'erne.
Konfrontationerne var præget af alvorlige lovovertrædelser, bl.a. vold mod
politiet og omfattende hærværk. I flere tilfælde lykkedes det ikke - trods
større politistyrker - at anholde mere end nogle få af gerningsmændene. Det
skyldes især, at politiet ikke med sikkerhed kunne identificere, hvem der
deltog i ulovlighederne, bl.a. fordi aktivisterne ofte optrådte med masker
eller hætter. Et maskeringsforbud har derfor været diskuteret flere gange de
sidste 10 år, men er blevet afvist, især på grund af lovtekniske og håndhævelsesmæssige
vanskeligheder. Men i november 1999 gav uroligheder på
Nørrebro og i Torup ved Randers regeringen anledning til at tage spørgsmålet
op igen.
Formålet med forbudet er således at forbedre politiets muligheder for at
forebygge kriminalitet under demonstrationer o.lign., og at give politiet et
mere sikkert grundlag for at gribe ind over for deltagere, der optræder
maskeret, når uroligheder er brudt ud. Det er imidlertid tvivlsomt, om
§ 134 b lever op til de krav, som EMRK art. 10 og art. 11 stiller til en lov, der
giver adgang til at foretage begrænsninger i ytringsfriheden og forsamlingsfriheden.
Bl.a. kræves det, at borgeren med en rimelig grad af sikkerhed
skal kunne forudsige, hvilke konsekvenser reglerne vil kunne få for
vedkommende. Dette skal ikke forstås som et forbud mod, at der kan foretages
et skøn, men der må på den anden side ikke ske vilkårlige og tilfældi-
Straf og retspleje
29