Status 2000
Status 2000
Status 2000
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>2000</strong> - et år i overskrifter<br />
116<br />
regler kan unge indvandrere mellem 18 og 23 år, som har begået kriminalitet,<br />
ikke længere få dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring til<br />
statsamtet. I stedet må disse unge søge statsborgerskab på den mere besværlige<br />
måde gennem Folketinget lige som alle andre over aldersgrænsen.<br />
ændringen var en reaktion på konkrete eksempler på, at unge kriminelle<br />
udlændinge havde fået statsborgerskab i statsamtet, selvom de allerede var<br />
dømt til udvisning, se også <strong>Status</strong> 1999 s. 103.<br />
Øst-slavonere til Færøerne<br />
Sagen om de øst-slavonske flygtninge, der gennem en årrække holdt sig<br />
skjult i Danmark, sluttede, da Færøerne indvilligede i at modtage de slavonske<br />
familier. De første slavonere landede således på Færøerne i juni<br />
måned. Debatten om udsendelsen af slavonerne toppede i 1999 da sognepræsten<br />
Leif Bork Hansen blev dømt for at organisere slavonernes illegale<br />
ophold i Danmark, se også <strong>Status</strong> 1999 s. 104.<br />
Ingen sag mod lejesoldat<br />
I 1999 fortalte en dengang 26-årig dansk mand, at han havde deltaget i den<br />
serbiske hærs krigsforbrydelser i Kosovo. På baggrund af interviewet blev<br />
manden fængslet og sigtet for de omtalte forbrydelser. Landsretten løslog<br />
imidlertid manden efter en måned i varetægtsfængsel. Efter at have undersøgt<br />
sagen indgående fandt politiet nemlig ikke, at der forelå beviser, som<br />
var stærke nok til at få manden domfældt, og tiltalen blev derfor frafaldet. I<br />
år blev lejesoldatens krav på erstatning for den uberettigede fængsling<br />
afvist, da han selv havde været skyld i fængslingen, ved i et avis-interview<br />
at fortælle, at han som lejesoldat havde slået civile ihjel, se også <strong>Status</strong> 1999<br />
s. 105.<br />
Forbudet mod tørklæder<br />
Debatten om muslimske ansattes brug af tørklæder blussede op igen, da<br />
Magasin i Østre Landsret i august blev dømt for indirekte diskrimination.<br />
Den konkrete sag opstod, da Magasin i Odense bortviste en muslimsk pige,<br />
der nægtede at smide sit tørklæde under et erhvervsophold i stormagasinet.<br />
Allerede i sommeren 1999 kom det frem, at flere private virksomheder, herunder<br />
FDB, har interne retningslinier om ikke at ansætte muslimske kvinder,<br />
der bærer tørklæde, se <strong>Status</strong> 1999 s. 106. Efter dommen meddelte FDB,<br />
at man ikke har i sinde at rette sig efter dommen, men fortsat vil opretholde<br />
et forbud mod, at de ansatte bærer tørklæder.