Status 2000

samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til deres samlede tilknytning
til et andet land, eller hvis særlige, personlige forhold i øvrigt taler for det.
Bemærkningerne opstiller en række kriterier, der kan eller skal indgå i vurderingen
af, hvorvidt et pars samlede tilknytning til Danmark er stærkere
end til et andet land. Blandt disse kriterier genfindes en række, der også indgår
i EMDs afgørelser i sager om retten til familieliv, jf. EMRK art. 8. Men
kriterierne giver ikke megen hjælp som grundlag for at kunne forudsige
den enkeltes retsstilling, fordi flere er ganske brede og vanskelige at afgrænse.
Desuden angiver bemærkningerne med ganske få undtagelser ikke
holdepunkter for, hvordan de enkelte kriterier skal afvejes indbyrdes. Uden
yderligere retningslinier må bemærkningerne anses for ganske utilstrækkelige
som basis for forvaltningens administration af disse sager.
Desuden afviger tilknytningskravet markant fra udviklingen i EU's
bestræbelser på at harmonisere reglerne om familiesammenføring. Her
lægges der nemlig op til, at tredjelandsborgere som udgangspunkt får
adgang til familiesammenføring, hvis de har lovligt ophold i en medlemsstat
og har en gyldig opholdstilladelse i mindst et år. Det gælder i øvrigt for
familiesammenføring med en ganske bred kreds af familiemedlemmer. Det
er således EU’s holdning, at familiesammenføring gør det muligt at leve et
normalt familieliv og letter integrationen i samfundet. Men i Danmark
mener man altså, at det modsatte middel - en begrænsning i adgangen til
familiesammenføring - vil fremme det samme mål, uden at bemærkningerne
til loven giver nogen forklaring herpå.
Med hensyn til indsatsen mod tvangsægteskaber bestemmer en ny § 9, stk.
2, nr. 7, at der kun gives opholdstilladelse til familiesammenføring for ægtefæller
eller samlevende mellem 18 og 25 år, hvis “forholdet utvivlsomt må
anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige, personlige
forhold i øvrigt taler herfor”. Hvornår og hvordan noget sådant kan anses
at være tilfældet, er ikke nærmere beskrevet. I bemærkningerne hedder det
blot, at man ved denne vurdering skal inddrage samtlige foreliggende
oplysninger i sagen, og at der “vil kunne lægges vægt på omstændighederne
ved ægteskabets indgåelse og ægtefællernes personlige kontakt forud for
ægteskabets indgåelse”.
Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser sætter imidlertid
ganske snævre rammer for bestemmelsens anvendelse i praksis. Det eneste,
der i relation til EMRK art. 8 kan begrunde et indgreb i retten til familieliv,
vil være statens forpligtelse til at beskytte mod tvangsægteskaber. Det er
Udlændinge
47