Status 2000
Status 2000
Status 2000
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nationale kontrolorganer<br />
82<br />
Artikel 10 - ytringsfrihed<br />
Krænkelse<br />
U <strong>2000</strong>.1005 Ø<br />
Efter uroligheder på Nørrebro den 7.-8. november 1999 ønskede politiet ved<br />
editionskendelser efter retsplejelovens § 804 at få udleveret billedmateriale<br />
fra tv-stationer og dagblade. Byretten afslog, da anmodningen ikke var søgt<br />
begrænset til konkrete hændelser og områder. Landsretten fandt ikke efter<br />
begivenhedsforløbet og kriminalitetens alvor påstanden så upræcis, at den<br />
allerede af den grund burde afvises. Et pålæg ville afgørende forringe mediernes<br />
arbejdsvilkår og muligheder for at give fyldestgørende information.<br />
Efter en afvejning af hensynene blev anmodningen afslået.<br />
Krænkelse<br />
U 1999.1675 Ø<br />
Refereret i <strong>Status</strong> 1999 s. 70, se NS 1999/27/80<br />
Krænkelse<br />
U 1999.1636 H<br />
Refereret i <strong>Status</strong> 1999 s. 71, se NS 1999/26/73<br />
Ikke krænkelse<br />
NS <strong>2000</strong>/36/101<br />
T, der i 1972 havde stiftet et politisk parti og i flere perioder været medlem<br />
af Folketinget, fremsatte under en direkte TV-udsendelse, hvorunder der<br />
var mulighed for at ringe og stille spørgsmål til deltagerne, en række udtalelser,<br />
der den følgende dag førte til politianmeldelse mod T. T blev i byretten<br />
og landsretten idømt betinget hæfte i 7 dage for overtrædelse af straffelovens<br />
§ 266 b, stk. 2, jf. stk. 1. For Højesteret nedlagde T påstand om hjemvisning<br />
til fornyet behandling ved byretten, subsidiært ved landsretten,<br />
under henvisning til, at han under straffesagens behandling i de to instanser<br />
ikke havde fået en retfærdig rettergang, idet han ikke havde fået lejlighed<br />
til at tilvejebringe bevismateriale til godtgørelse af udtalelsernes rigtighed<br />
og var blevet frataget ordet med urette. Mere subsidiært påstod han<br />
afvisning under henvisning til, at sagen angik en politisk lovovertrædelse<br />
og derfor skulle have været behandlet af landsretten som 1. instans med deltagelse<br />
af nævninger. Ingen af disse påstande blev taget til følge. Højesteret<br />
fandt ligesom byretten og landsretten, at T gennem sine udtalelser havde<br />
lagt alle her i landet boende muslimer for had på grund af deres tro og<br />
oprindelse, og at udtalelserne således havde været groft forhånende og nedværdigende<br />
over for denne befolkningsgruppe. Udtalelserne kunne ikke