Status 2000

3. Sundhed og sociale forhold
I tidligere tider var der ikke tradition for at tale om menneskerettigheder
inden for sundshedsvæsenet eller den sociale forsorg. Her gjaldt det om at
behandle og hjælpe, hvor det var nødvendigt, og der var ikke i særlig høj
grad stillet fokus hverken på den enkeltes ret til behandling eller på, at
behandlingen af og til gjorde indgreb i individets grundlæggende rettigheder.
Det er der ændret på i den senere tid, og man har i højere grad fået øjnene
op for, at der er behov for at beskytte de mennesker, som af den ene eller
anden grund får brug for myndighedernes hjælp. Det gælder naturligvis
først og fremmest, hvor hjælpen eller behandlingen gives tvangsmæssigt,
men også hvor den ydes frivilligt. Ikke mindst fordi myndighederne på disse
områder ofte har at gøre med samfundets svageste grupper, de psykisk
syge, ældre, omsorgssvigtede børn med ressourcesvage forældre. Fokus er
dog stadig koncentreret på situationer, hvor myndighederne foretager
direkte indgreb i menneskerettigheder.
Derimod er der stadig næsten ingen opmærksomhed på de minimumsgarantier,
som menneskerettighederne pålægger myndighederne at opfylde
over for den enkelte. Det skyldes formentlig, at Danmark er et land, som
generelt ikke har svært ved at leve op til disse minimumskrav. Men det er
dog alligevel relevant at holde sig forpligtelserne for øje.
Nyere lovtiltag vidner om en vilje til at se vanskelige problemer i øjnene
og til i højere grad at tage stilling til, hvordan de skal løses, i lovgivningen.
Den menneskeretlige beskyttelse er derfor på visse måder blevet forbedret.
Men der er fortsat problemer. Ét af de generelle problemer i såvel gamle som
nye forskrifter er, at den enkelte ikke kan forudse sin retsstilling ved at læse
loven. Lovens beskrivelse af myndighedernes beføjelser og pligter i de konkrete
situationer kan være uklar, eller lovens bestemmelser kan give en bred
bemyndigelse til ministeren på området, uden at de nærmere retningslinier
for bemyndigelsen fremgår af loven.
3.1. Dementes menneskerettigheder
Behandlingen af demente indebærer en række problemer i forhold til menneskerettigheder
Siden 1990 er der vedtaget en del love, som regulerer forholdene for demente.
Myndighedsloven er blevet erstattet af værgemålsloven, psykiatriloven
er ændret, der er vedtaget en patientretsstillingslov, og i serviceloven er indsat
helt nye regler om tvangsforanstaltninger med særligt sigte på bl.a. de
demente. Der kan dog stadig på forskellige områder stilles spørgsmålstegn
ved, om lovgivningen er tilstrækkelig og tilstrækkeligt klar:
Sundhed og sociale forhold
55