Status 2000

Et særligt problem udgør de sager, hvor lejemål er blevet ophævet, fordi den
demente har overtrådt husordenen. At overholde husordenen har altid
været et alvorligt anliggende for de omflakkende og urolige demente, men
lejereformen i 1997 har forværret dette problem. Tvisterne begynder således
ikke længere i boligretten (med dommer, bisidder og mulighed for advokatbeskikkelse),
men skal nu først behandles af et beboerklagenævn, hvis
afgørelser så kan indbringes for boligretten. En dement vil ofte ikke reagere
på en tilsigelse til nævn og boligret og vil da blive dømt som udebleven.
Men en dements udeblivelse kan ikke tages som udtryk for, at den demente
stiltiende accepterer, at lejemålet er ophævet. En reel ligestilling i forhold
til retten til en retfærdig rettergang i EMRK art. 6 forudsætter derfor, at lovgivingen
sikrer, at der beskikkes en værge og/eller en advokat for den
demente i disse sager.
Generelt er der behov for at samordne reglerne på det psykiatriske, det
sundhedsmæssige og det sociale område, så de i højere grad kommer til at
bygge på de samme principper, og så de i højere grad tager udgangspunkt
i den gruppe mennesker, de skal beskytte. Frem for behovene hos de institutioner
eller den sektor, som de demente på et givet tidspunkt måtte befinde
sig i.
Eva Ersbøll, “Dementes menneskerettigheder - Etik og Ret i Danmark”,
DCMR, 2000
Siden sidst
Lov om social service - tvangsanbringelse af børn
Status 1999 s. 40
I marts 1999 sendte Socialministeriet et udkast til et lovforslag om ændring
af reglerne om særlig støtte til børn og unge, herunder reglerne om tvangsfjernelse
af børn, i lov om social service i høring. Dette gav anledning til kritik
på tre punkter:
(a) Udkastets § 42 a og § 42 b gav mulighed for, at en frivillig anbringelse af
et barn uden for hjemmet kunne ændres til en tvangsanbringelse, hvis en
hjemgivelse ville skade barnet. Dette blev kritiseret for ikke at leve op til
EMRK art.8's krav til til en tvangsmæssig anbringelse. (b) Fristen for genbehandling
af bl.a. sager om hjemgivelse af børn blev foreslået forlænget fra et
til to år i udkastets § 46. Dette blev kritiseret for at kunne stride mod EMRK
Sundhed og sociale forhold
59