Status 2000

splejes område. Her er der f.eks. en lov på vej, som skal gøre det muligt at
undersøge kontorer og private hjem uden forudgående varsel, for at skaffe
bevis for, at der foregår ulovlig kopiering eller salg af edb-programmer,
o.lign.
På det civile område volder den stadig udvidede adgang til at foretage
dataregistrering også problemer. Selv så uskyldige forskrifter, som dem der
gælder for Statstidende, kan give problemer i forhold til individets ret til
privatliv, fordi man ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for de beskyttelseskrav,
som internationale konventioner stiller for at mindske de uanede
muligheder for misbrug af data-registrerede personoplysninger.
Herudover er der inden for området straf og retspleje vedtaget flere nye
love i det forgangne år, som indebærer en øget hensyntagen til menneskerettigheder.
I enkelte tilfælde kunne man dog ønske sig, at skridtet var taget
mere fuldt ud i de vedtagne love. Det gælder f.eks. den ændring af retsplejelovens
regler om varetægtsfængsling i isolation, som blev vedtaget i maj
2000. Her har man fortsat valgt ikke at indsætte en endelig maksimal tidsgrænse
for, hvor længe isolationen må vare ved de groveste forbrydelser, på
trods af, at både FNs Menneskerettighedskomité, FNs Torturkomité og
Europarådets Torturkomité har anbefalet dette.
Inden for lovgivningen om sundhed og sociale forhold er det igen kravene
til klare og entydige lovregler, der volder problemer. Uklare regler bruges til
at foretage indgreb i privatlivet og den personlige frihed, som måske virker
nødvendige, men som ikke desto mindre har et tvivlsomt og ofte direkte
utilstrækkeligt lovgrundlag. Tvangsmæssig tilbageholdelse af senil-demente
og skjult medicinering med psykofarmaka er f.eks. hverdag på mange
danske plejehjem på trods af, at de gældende love på området ofte ikke
giver nogen entydig hjemmel til det. Det er ikke let at afgøre, hvordan man
på én og samme tid kan beskytte en dement mod at være til fare for sig selv
og samtidig bevare respekten for den enkeltes værdighed. Men det er ikke
desto mindre vigtigt, at de grundlæggende retningslinier fastsættes i Folketinget,
så det ikke overlades til den enkelte afdeling på plejehjemmet selv at
finde ud af, hvornår praktiske hensyn til en funktionel hverdag bør veje
tungere end hensynet til det enkelte individ.
Man kan håbe, at det kan give anledning til at se de gældende regler efter
i sømmene, at Europarådets Sociale Komité i sine seneste konklusioner vedrørende
Danmark bl.a. har ønsket at få oplysninger om forholdene for ældre
mennesker i Danmark, bl.a. om, hvilke praktiske skridt, der tages for at sikre
retten til privatliv for ældre på institution.
Komitéen har desuden udtrykt kritik af bl.a. det eksisterende aftalesystem
på det danske arbejdsmarked. Komitéen gentager f.eks. sin tidligere
Forord
11