Status 2000

Af Retsvæsenskommissionens Status Notat fra 1997, s. 3, fremgår, at man da
havde gennemført en mulighed for, at forvarede i Herstedvester kan overføres
til anstalt i Grønland med henblik på senere løsladelse i Grønland. Ved
lov nr. 476 af 12. juni 1996 blev der således indsat en ny § 102, stk. 4, i kriminalloven
for Grønland, hvorefter justitsministeren kan bestemme, at personer,
der er dømt til anbringelse i anstalt i Danmark, skal overføres til
anstalt i Grønland, når det må anses for formålstjenligt og foreneligt med
hensynet til retssikkerheden. Hvis den dømte viser sig uegnet til ophold i
anstalt i Grønland, eller viser denne anbringelse sig ikke at give tilstrækkelig
sikkerhed, kan justitsministeren dog bestemme, at den pågældende skal
tilbageføres til anstalt i Danmark. Det fremgår dog videre af Status Notatet,
s. 23, at Retsvæsenskommissionen i 1997 fortsat overvejede at oprette en
anstalt i Grønland til Herstedvesterklientellet og evt. afskaffe tidsubestemte
foranstaltninger.
(e) Retssproget i Grønland er grønlandsk og dansk, og begge sprog kan derfor
lovligt anvendes af og ved domstolene. Ved kredsretterne dominerer
grønlandsk som regel retsmøderne som talesprog, men hvis der deltager
personer, der ikke taler eller forstår grønlandsk, er tolkning som regel nødvendig.
Det er typisk enten kredsdommeren eller retssekretæren, som tolker.
Retsmøderne ved Grønlands Landsret foregår derimod på dansk, da
retsformændene hidtil alle har været danske og ikke forstået eller talt grønlandsk.
Hvis der deltager personer, der ikke taler eller forstår dansk, tolker
landsrettens fastansatte tolk. Skriftsproget har derimod traditionelt været
domineret af dansk, både ved kredsretterne og landsretten. Retsbøger og
domme blev udelukkende udfærdiget på dansk, uden hensyn til om retsmødet
helt eller delvis foregik på grønlandsk. Dokumenterne er dog efterfølgende
oversat til grønlandsk i det omfang, man har fundet det nødvendigt
i forbindelse med udsendelse til parter m.fl.
Mens denne praksis næppe kan kritiseres på baggrund af EMRK, er den
imidlertid problematisk i forhold til ILO-konvention nr. 169 vedrørende
indfødte folk og stammefolk i selvstændige stater (1989). Efter konventionens
art. 28, stk. 3, skal der således “træffes foranstaltninger med henblik på
at bevare og fremme udvikling og anvendelse af de pågældende indfødte
folks sprog”. Og for at sikre, at indfødte folk har lige mulighed for at opnå
kendskab til deres rettigheder og pligter, bestemmer art. 30, stk. 2, at dette
“såfremt det er nødvendigt, skal ... ske ved hjælp af skriftlige oversættelser
... på de pågældende folks sprog”.
Straf og retspleje
23