Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

konstant øvelse som individ, men i ligeså høj grad en øvelse i definitionen af det nationale fællesskab. I radioprogrammet ’Eksistens’ på P1 hørte vi et indslag med forfatteren Stig Dalager, der reflekterede over følgende citat af Franz Kafka: Man kan distancere sig fra de lidelser, der er i verdenen; det er noget der står én frit for og det korresponderer med ens natur. Men måske er netop denne distanceren sig den ene lidelse, man kunne undgå (Eksistens på P1, 13.06.10, 00:32:54min.). Citatet åbner på mange måder op for en problematisering af den grundlæggende tendens, der præger dagens Danmark, og som måske netop er roden til det problemfelt og den debat, som vi med dette speciale skriver os ind i. Ifølge Stig Dalager er Kafkas ytring en ironisk, men ikke desto mindre smertelig, måde at udtrykke vigtigheden og ambivalensen af, at engagere sig i andre menneskers livsverdener. Vi mener dog mere specifikt, at citatet beskriver det paradoks, der oftest følger med at engagere sig i mennesker, der er forskellige fra en selv. På den ene side ligger der en nysgerrighed over for det, der er anderledes. På den anden side ligger der en frygt for det ukendte. Dalager giver i forlængelse deraf et aktuelt eksempel vedrørende den omfattende fokusering på kulturel påklædning og optegner således et satirisk billede af politikernes langvarige debatter vedrørende et decideret forbud mod beklædningsgenstande. Med henblik på vores interesseområde er det interessante i det ovenstående eksempel, at det understreger en grundlæggende aversion inden for den danske nationale forestilling mod at acceptere og håndtere kulturelle forskelle, hvilket i dette tilfælde udelukkende handler om den ydre fremtoning. Det betoner således samtidig, at det umiddelbart må være endnu sværere at leve sig ind i den indre verden hos mennesker med en anderledes kulturel baggrund end ens egen. Dalager peger på den tyske politolog og filosof Hannah Arendt og hendes idealbillede af et samfund, der netop kun kan fungere, hvis evnen til at kunne leve sig ind i den for mig forskellige anden etableres. Samtale og dialog i det offentlige rum og dermed indsigten i andres kulturer, tankegange og traditioner bliver på den måde fundamental for, at en sådan evne kan udvikle sig. Den distance, som Kafka sætter ord på, spænder ben for dialogen, og som han selv hentyder til, er det måske netop en ’distanceren sig’ fra distancen, der er vejen frem. Vi mener, at samtalen binder mennesker sammen i et rum, hvor ordene mellem dem gør det nemmere at begribe og indleve sig i hinanden. Denne tilegnelse af indsigt i andre vil selvsagt både fostre forståelse, uenighed og et væld af gråzoner derimellem, men er, efter vores mening, ikke desto mindre en nødvendig og effektivt nuancerende forhandlingsproces mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund og 12
desuden mellem mennesker helt generelt. I denne forbindelse ser vi Saadallah Wannous’ citat, om hvordan en sådan dialog starter i teatret, som et bindeled til den interkulturelle dialog og indsigt, som vi er interesserede i. Kafkas, Dalagers og Arendts refleksioner lægger således an til en interessant indgang til vores problemfelt, mens Wannous udtalelse beriger os med en motiverende undren angående muligheder for interkulturel dialog med teatret som formidler, og hermed vil vi tage de første skridt ind i vores speciale. Specialets udformning Vi vil i undersøgelsen af ovenstående lægge ud med at gennemgå vores metodiske overvejelser med henblik på at tage et antropologisk afsæt. Dette vil vi gøre ud fra Kirsten Hastrups grundforståelse af, hvad antropologi er, og hvordan den kan bruges metodisk. Dette finder vi relevant med henblik på at give et indtryk af den proces, det har været at indsamle vores empiriske materiale og dermed den viden, vores analyse og diskussion tager udgangspunkt i. Efterfølgende vil vi gå i dybden med vores forståelse af, hvordan det kulturelt mangfoldige kan konkretiseres i forhold til vores udvalgte eksempel. Vi skriver således den russiske litteraturforsker Mikhail Mikhailovitj Bakhtin (1895 – 1975) og den indiske postkoloniale teoretiker Homi K. Bhabha (1949 -) ind i en teatersammenhæng. Det teoretisk interessante for konkretiseringen af, hvordan kulturel mangfoldighed kan begrebsliggøres, ser vi henholdsvis i Bakhtins forståelse af ’det karnevaleske’ og ’det dialogiske’, samt i Bhabhas teori om ’det tredje rum’. For at føre disse teorier sammen gør vi brug af Benedict Andersons begreb om et ’forestillet fællesskab’ i forståelsen af det nationale. Derudover bruger vi Helen Gilberts betragtninger om det postkoloniale teater for at føre forståelsen af det kulturelt mangfoldige sammen med teaterrummet og dets potentiale. Vi genoptager ligeledes Hastrup, da hun bidrager med en sammenbinding af kultur og illusion set i forhold til teatret som repræsentationsrum. I vores analysekapitel vil vi sætte teori og empirisk materiale i spil ved først og fremmest at undersøge den optakt, der har gjort sig gældende op til selve teaterstykket. Vi vil her se på de overvejelser og erkendelser, der har fundet sted i forbindelse med skabelsen af teaterforestillingen og på de komponenter, der lægges vægt på med henblik på kulturel mangfoldighed. Dernæst vil vi kigge på de forhandlinger, som vi mener finder sted i forbindelsen med teaterforestillingen samt lægge an til den mulighed, vi ser for at institutionalisere en kombination af Bakhtin og Bhabhas begreber i form af et dialogisk tredje rum i teaterrummet. Til sidst vil vi se nærmere på vores interviewpersoners udtalelser 13
Page 2 and 3: Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5: Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7: Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9: Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11: kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 14 and 15: om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17: skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19: kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21: ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23: som socialt middel mellem privatper
Page 24 and 25: En manifestation af det dialogiske
Page 26 and 27: arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29: kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 30 and 31: Kritikken heraf kunne, og har være
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 34 and 35: specifikke eksempel, i og med at vi
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 38 and 39: Bakhtin og Bhabha i en teatersammen
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63:
ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65:
Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67:
når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69:
evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71:
Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73:
hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75:
Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 76 and 77:
forestillede os, det ville være. D
Page 78 and 79:
tyrkiske indvandrer, der kom til la
Page 80 and 81:
på sidstnævnte kunne være teater
Page 82 and 83:
snige sig ind i definitionen af det
Page 84 and 85:
feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87:
spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89:
Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90:
Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?