Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Fællesskabet i teatret har altså udover den samlende funktion mulighed for at understrege,
at sociale sammenhænge består af forskelligheder. Nogle forskelle er kulturelt funderet,
hvilket Mohamad eksempelvis mener kræver forklaring inden for et fællesskab som det
danske. Denne detalje er vigtig, fordi det er på baggrund af denne øjenåbner og denne
indsigt, at forhandling og eventuel opblødning af fastlåste ståsteder begynder at give på
sig. I modsætning til dette ville ståstederne meget nemt blive til generelle sandheder,
hvis de kun blev reproduceret og aldrig blev udfordret. Det er netop denne udvidelse, vi
mener, der gør hybridiseringsprocesserne brugbare i inklusionsøjemed, fordi de kan være
omdrejningspunktet for, at folk bliver sat i gang med at reflektere over deres forståelser
af og holdninger til sig selv og andre. Når Mohamad ytrer, at der kan blive rykket ved
denne fastlåsthed gennem en fortættet teateroplevelse, mener vi således at kunne pege
på et mulighedsrum indeholdende Bakhtin og Bhabhas forhandlende og dialogiske
egenskaber. Imrans eftertanker, her i forhold til hendes egen familie, giver i forlængelse
deraf et eksempel på en anden tankemæssig udvidelse af indsigt og forståelse:
[Da] den [forestillingen] så var slut, så kunne jeg sådan bedre se min families historie, mine
forældres historie og (..)det var først dér, at det gik op for mig, at mine forældre har sgu også
ofret en masse for at give os de muligheder, vi har fået, og at man ikke skal tage det for givet
(Bilag 1: 55).
I løbet af specialet har vi fokuseret meget på den forhandling, der opstår, når den
pædagogiske nationale fortælling bliver udfordret i interviewsamtalerne om teaterstykket.
Forhandlingen har i denne sammenhæng handlet om, hvorledes majoritet og minoritet
bliver placeret i denne fortælling. Ovenstående citat tydeliggør desuden de forhandlinger
som foregår mellem minoriteterne på kanten af den nationale fortælling, og ikke kun
majoritet og minoritet imellem.
Citatet ligger ligeledes i forlængelse af en udtalelse, vi berørte i første del af analysen,
hvor Astrid fortalte om den bevidsthed kioskejerens søn bekendtgjorde i forhold til
forskellen mellem generationernes måde at udtrykke følelser på. Dette fremhæver vi
for at understrege, at der foregår forhandlinger på flere planer, og at de alle sammen
er forstyrrende for reproduktionen af en pædagogisk national forståelse. Samtidig er
forhandlingerne interessante i forhold til at begribe, hvordan kulturel mangfoldighed
kan forstås og udnyttes mere nuanceret. For eksempel kommer det hybride i fokus, når
Imran med sin tyrkiske baggrund vokser op i det danske samfund. Det bliver således
mere vanskeligt at tale om afgrænsede minoritetsgrupper samtidig med, at den danske
nationalfortælling ikke længere kan holdes oppe på en ’dem’ og ’os’ adskillelse, når Imran
- eller kioskejerens søn for den sags skyld - passer ind i begge betegnelser.
70