Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

I forbindelse med det kropslige element, der bliver fremtrædende når vores
interviewpersoner giver udtryk for at kunne mærke dilemmaerne på scenen, ser vi en
interessant kobling til Bakhtins fremhævning af karnevallets sanselige og kropslige
udskejelser. Ligesom at Kitts beskrivelse af teaterrummet indeholder en fastnaglelse og
et nærvær, man ikke kan undsige sig, kan man i Bakthins karnevaleske rum heller ikke
komme uden om den folkelige kropslighed og de udtryk og erkendelser, der bliver blottet
inden for karnevallets kondenserede og temporære rammer. Yderligere nævner både
Hastrup og Gilbert teatrets gennemtrængende virkning på publikum ved at være en fysisk
kropslig udtryksform.
Forhandling og dialog
Karnevallets rammer finder vi desuden interessante at sidestille med Bhabhas tredje rum,
som vi også mener kræver en form for indramning for at kunne blive visualiseret. Især
hvis man vil forsøge at håndgribeliggøre rummet mest muligt, hvilket som sagt er vores
hensigt. Vi mener dermed godt, at vi kan tale om teaterrummet både som en manifestation
af det tredje rum og som en pendant til Bakhtins karnevaleske verdensforståelse. Derudover
mener vi, at de forhandlende og dialogiske elementer, som er grundlæggende både hos
Bhabha såvel som hos Bakhtin, er essentielle i tilblivelsen, formidlingen og udfaldet af
Et andet Sted.
Astrid beskriver i det følgende, hvordan teaterrummet bevidst bruges til at visualisere
forhandlingen og dialogen mellem to forskellige kulturopfattelser for til sidst symbolsk at
bryde væggen ned mellem de to og samle dem i ét rum med plads til begge:
Daniel skal jo beslutte, om han skal blive i Tyrkiet, eller om han skal tilbage til Danmark. Altså
vi åbner jo op (..) til, dér hvor Songüls historie har foregået(..) Det er en eller anden forening,
tænker jeg, af at han godt kan forstå moren; hendes valg dengang, samtidig med at det er et andet
sted. Både Tyrkiet og Danmark kommer til at være inde i det samme rum på en eller anden måde
(Bilag 1: 38).
Titlen Et andet Sted får samtidig en mere konkret betydning, idet vi forstår, at der i
mødet mellem to kulturelle ståsteder netop er tale om en interkulturel forhandling, der
efterfølgende ikke kan være kun det ene eller kun det andet, men nødvendigvis må rumme
noget fælles tredje, der lige gyldigt hvordan man vender og drejer det, vil være forskelligt
fra, hvad der var før. Konkretiseringen opstår, idet der er tale om to forskellige kulturelle
forestillinger; den danske og den tyrkiske, og stederne der knytter sig til dem hver især;
Danmark og Tyrkiet, fordi ’et andet sted’ bliver en betegnelse for, at det hverken er
Danmark eller Tyrkiet, der er udfaldet, men et andet sted der rummer dele af begge.
60