Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Observation
I alt så vi stykket 4 gange henover marts og april i foråret 2010. Disse fire gange blev
således grundlaget for vores observation. Vores fokus lå på, hvilken historie der blev
fortalt, hvordan den blev formidlet, hvem publikum var, og hvilke reaktioner de kom
med. Herunder rangerede også vores egne reaktioner som publikum. Vi var således meget
fokuserede på de mennesker, der kom og så forestillingen. Særligt var vi opmærksomme på,
om der var en repræsentation af flerkulturelle publikummer. Ovenstående nedslagspunkter
fandt vi relevante i forhold til at finde ud af, hvad kulturel mangfoldighed blev til på Mungo
Park under denne forestilling. Derudover noterede vi os stemningen, som skiftede meget
på de forskellige aftener, vi så stykket. Undervejs opstod forskellige små situationer, af
hvilke vi ud fra vores observationsnoter vil nævne de mest centrale:
Første aften var vi meget opslugte af stykket, men vi var også enige om, at det var
iøjefaldende og til en start forstyrrende, at skuespillerne var åbenlyst danske, når nu de
spillede tyrkiske karakterer. På vejen hjem fik vi et lift af et ægtepar, der også havde set
forestillingen. I bilen fortalte kvinden, at hun var kommet i snak med en tyrkisk-dansk
kvinde blandt publikum, der havde kommenteret på en scene, hvor den tyrkiske far har
en affære med en dansk kvinde i 70’erne, og hun havde fortalt, at det havde hendes
egen far også haft. Anden aften oplevede vi slet ikke samme opmærksomhed omkring
skuespillernes udseende i forhold til de tyrkiske karrakterer, de skulle spille. Tredje aften
inden forestillingen mødte vi Martin Lyngbo, teaterdirektør for Mungo Park og dramatiker
og instruktør af Et andet Sted. Han gik straks ind i diskussionen omkring manglen på
kulturel mangfoldighed i dansk teater, men måtte afbryde samtalen, da han havde en stor
gruppe gæster, som skulle se aftenens forestilling. Vi noterede denne aften, at der opstod
en helt særlig dynamik dels mellem skuespillere og publikum, dels publikum imellem.
Samme aften lagde vi mærke til en gruppe på 10-15 publikummer, alle med flerkulturel
baggrund. For første gang i løbet af de forestillinger vi havde set, rejste publikum sig
op, da stykket sluttede. Derudover var der både højlydte grin og tårer i øjnene, og især
var 2. akt meget intens og følelsesladet fra publikumssiden. Vi fandt det interessant, at
stemningen og ansigtsudtrykkene kunne ændre sig så meget på en aften. Fjerde aften
var skuespillet utrolig godt, men dynamikken blandt publikum var mindre ekspressiv.
Kulturelt og aldersmæssigt bestod publikum mere af en homogen midaldrende gruppe.
Dette kom eksempelvis til udtryk, idet der kun blev grinet af nogle jokes, hvorimod
når der har været publikum, der passede ind til den grove inddeling af flerkulturelle
publikummer og publikummer tilhørende en dansk majoritet, så er der blevet grinet på
forskellige tidspunkter, og en nysgerrighed publikum imellem har været iøjnefaldende.
2. akt virkede denne gang lang. Derudover observerede vi et par publikummer kigge
19