Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur
Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur
Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En del af indsigten, der er opnået i researchfasen, har dermed været en <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> at<br />
kunne navigere mellem og på tværs af kulturelle <strong>for</strong>skelle. Som Kitt oven<strong>for</strong> giver udtryk<br />
<strong>for</strong>, er denne indsigt og <strong>for</strong>ståelse i høj grad fostret gennem indlevelsen i universelle<br />
emner som familie og kærlighed, som netop går på tværs af kulturelle <strong>for</strong>skelle.<br />
Genkendelighed<br />
Allerede i optakten til <strong>for</strong>handlingsrummet overvejer Parminder vigtigheden af<br />
genkendelighed. Han <strong>for</strong>søger i interviewet at komme ud over tanken om, at alle er<br />
<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong> dermed at sige, at under <strong>for</strong>skelligheden, lige meget hvor fremmed den ser<br />
ud, ligger der noget universelt:<br />
[D]er er jo kun 6-7 historier i verden (..) Det er dem, som bliver gen<strong>for</strong>talt på hver deres <strong>for</strong>skellige<br />
måder. Det er jo godt at starte med at lave et univers, hvor de her folk virker fremmede <strong>for</strong> os.<br />
(..) De lever i en anden by, et andet sted, en anden tid, en anden kultur. Så kan det være, at vi<br />
kommer ind i en mystisk verden, men jo længere vi kommer ind, når vi når dybt, dybt ind, [når<br />
vi til et sted, hvor vi tænker]: ”Gud mand, det der, det er jo ligesom mig”, og det er jo kunsten,<br />
når vi når helt ind, og vi siger: ”jeg elsker jo også min datter på den måde”, så inde bag alt det<br />
her, er der ligesom nogle helt universelle følelser (Bilag 1: 12).<br />
I <strong>for</strong>hold til Bhabhas pædagogiske og per<strong>for</strong>mative dimensioner sætter Parminder her<br />
et nyt perspektiv i spil, idet han flytter fokus fra det nationale til at snakke om noget<br />
alment menneskeligt. Det er på mange måder det samme, Martin gør, når han fokuserer<br />
på familiedramaet. Parminder vælger i stedet <strong>for</strong> at portrættere det fælles nationale at<br />
fremhæve det nationalt ud<strong>for</strong>drende i, at givne dilemmaer er universelle <strong>for</strong> alle mennesker.<br />
Dette er til dels i samme ånd, som når Bakhtin bryder med de <strong>for</strong>melle samfundsstrukturer<br />
og autoriteter, og en grundlæggende folkelig latter springer frem, i og med at de andre<br />
gængse mønstre er ophævet.<br />
For at kunne acceptere denne opstilling af <strong>for</strong>skellighed og universalitet vælger vi at<br />
spørge lidt nærmere ind til migrantperspektivet i historien <strong>for</strong> at få kridtet <strong>for</strong>skelligheden<br />
op. Hvor<strong>for</strong> havde Parminder <strong>for</strong> eksempel valgt det tyrkiske migrantperspektiv i <strong>for</strong>hold<br />
til at give danmarkshistorien en ny vinkel, når nu hans egen baggrund er indisk? Til det<br />
svarede han:<br />
[D]et var vigtigt <strong>for</strong> mig, at der var et eller andet folk kunne relatere til. Folk har sådan et billede<br />
af (..)en tyrkisk grønthandler, og sådan noget (...). Og så tænkte jeg, hvis vi tager en gruppe, der<br />
er meget lille, og som folk ikke rigtig har en referenceramme til, så var jeg sådan lidt bange <strong>for</strong>,<br />
i hvert fald i filmversionen, at det ville blive <strong>for</strong> snævert (Bilag 1: 5).<br />
52