Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

En del af indsigten, der er opnået i researchfasen, har dermed været en forståelse for at
kunne navigere mellem og på tværs af kulturelle forskelle. Som Kitt ovenfor giver udtryk
for, er denne indsigt og forståelse i høj grad fostret gennem indlevelsen i universelle
emner som familie og kærlighed, som netop går på tværs af kulturelle forskelle.
Genkendelighed
Allerede i optakten til forhandlingsrummet overvejer Parminder vigtigheden af
genkendelighed. Han forsøger i interviewet at komme ud over tanken om, at alle er
forskellige for dermed at sige, at under forskelligheden, lige meget hvor fremmed den ser
ud, ligger der noget universelt:
[D]er er jo kun 6-7 historier i verden (..) Det er dem, som bliver genfortalt på hver deres forskellige
måder. Det er jo godt at starte med at lave et univers, hvor de her folk virker fremmede for os.
(..) De lever i en anden by, et andet sted, en anden tid, en anden kultur. Så kan det være, at vi
kommer ind i en mystisk verden, men jo længere vi kommer ind, når vi når dybt, dybt ind, [når
vi til et sted, hvor vi tænker]: ”Gud mand, det der, det er jo ligesom mig”, og det er jo kunsten,
når vi når helt ind, og vi siger: ”jeg elsker jo også min datter på den måde”, så inde bag alt det
her, er der ligesom nogle helt universelle følelser (Bilag 1: 12).
I forhold til Bhabhas pædagogiske og performative dimensioner sætter Parminder her
et nyt perspektiv i spil, idet han flytter fokus fra det nationale til at snakke om noget
alment menneskeligt. Det er på mange måder det samme, Martin gør, når han fokuserer
på familiedramaet. Parminder vælger i stedet for at portrættere det fælles nationale at
fremhæve det nationalt udfordrende i, at givne dilemmaer er universelle for alle mennesker.
Dette er til dels i samme ånd, som når Bakhtin bryder med de formelle samfundsstrukturer
og autoriteter, og en grundlæggende folkelig latter springer frem, i og med at de andre
gængse mønstre er ophævet.
For at kunne acceptere denne opstilling af forskellighed og universalitet vælger vi at
spørge lidt nærmere ind til migrantperspektivet i historien for at få kridtet forskelligheden
op. Hvorfor havde Parminder for eksempel valgt det tyrkiske migrantperspektiv i forhold
til at give danmarkshistorien en ny vinkel, når nu hans egen baggrund er indisk? Til det
svarede han:
[D]et var vigtigt for mig, at der var et eller andet folk kunne relatere til. Folk har sådan et billede
af (..)en tyrkisk grønthandler, og sådan noget (...). Og så tænkte jeg, hvis vi tager en gruppe, der
er meget lille, og som folk ikke rigtig har en referenceramme til, så var jeg sådan lidt bange for,
i hvert fald i filmversionen, at det ville blive for snævert (Bilag 1: 5).
52