Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

kulturperspektivunivers ikke bare et, der eksisterer ved siden af den nationalhomogene
kultur. Teatret udfordrer magtrelationerne i samfundet ved at være både indenfor og
udenfor på samme tid.
Ud over at der er visse regler og normer, som bliver ophævet under karnevallet, så er der
også nye, der opstår. Forskellige symboler, som kendetegner de forskellige fænomener
under - og efter - karnevallet, bliver til. Et af de vigtige elementer i karnevalsfænomenerne
er ’den groteske realisme’, som udgør latterkulturens æstetiske opfattelse af verden
(Bakhtin, 2001: 1210 ). Dette element finder vi vigtigt at implementere her, som en del af
vores forståelse af Bakhtin. I betegnelsen ligger en dobbeltbetydning, hvis man forstår det
groteske som ’anderledes’, hvilket bliver sat i spil af realismen. Den groteske realisme
har således en udfordrende gennemslagskraft overfor det ’normale’, i vores tilfælde, den
nationale forestilling. Samtidig ser vi betegnelsen som en forudsætning for det kropslige
element i teatret. I centrum for det groteske er nemlig det materielt-kropslige som et
positivt princip (ibid.: 42). Herunder er det også vigtigt at tilføje Bakhtins kosmiske
forståelse af det materielt-kropslige, idet han ikke forstår det som enkeltindividers
kroppe, men som en alfolkelig, kollektiv kropslig forståelse (ibid.: 43) 11 . Han kalder det
’den groteske krop’, som medfører, at samfundets kirkelig-feudale struktur bliver opløst
ved jordnære, kropslige, lattervækkende udskejelser. Lachmann kalder det the drama of
the body (1988-1989: 124). Gennem kroppens bragende latter bliver døden tilsidesat i
fortællingen om en ambivalent myte, hvor alt kan lade sig gøre. Iscenesættelsen af denne
myte, hvor magthavernes drivende element bliver tilsidesat, er dog kun mulig ved at
opgive tiltroen til magten fuldstændigt (ibid.). Denne sidstnævnte eftergivenhed samt
især det kropslige og det sanselige i den groteske realisme er de elementer, vi finder
relevante for vores undersøgelse.
Den groteske realisme som æstetisk grundprincip i karnevallet og latterkulturens
måde at opfatte verden på bliver drivkraften for det utopiske, men man kan spørge sig
selv, hvilken effekt denne modkultur medfører. Denne overvejelse vil vi gøre os efter
nedenstående afsnit om det dialogiske.
Det dialogiske
Som nævnt tidligere er karnevallet ambivalent. Denne ambivalens manifesterer sig på to
måder:
10 orord orord ved ørgen ørgen ruhn ruhn og an an unduist unduist
11 habha habha er ikke nær så kollektiv i sin opfattelse af menneskene han lægger netop vægt på individet
som en in-between identity og nærmere bestemt dennes individuelle minoritetsposition, hvilket vi vil
komme nærmere ind på i næste del af teorikapitlet.
28