Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur
Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur
Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kulturperspektivunivers ikke bare et, der eksisterer ved siden af den nationalhomogene<br />
kultur. Teatret ud<strong>for</strong>drer magtrelationerne i samfundet ved at være både inden<strong>for</strong> og<br />
uden<strong>for</strong> på samme tid.<br />
Ud over at der er visse regler og normer, som bliver ophævet under karnevallet, så er der<br />
også nye, der opstår. Forskellige symboler, som kendetegner de <strong>for</strong>skellige fænomener<br />
under - og efter - karnevallet, bliver til. Et af de vigtige elementer i karnevalsfænomenerne<br />
er ’den groteske realisme’, som udgør latterkulturens æstetiske opfattelse af verden<br />
(Bakhtin, 2001: 1210 ). Dette element finder vi vigtigt at implementere her, som en del af<br />
vores <strong>for</strong>ståelse af Bakhtin. I betegnelsen ligger en dobbeltbetydning, hvis man <strong>for</strong>står det<br />
groteske som ’anderledes’, hvilket bliver sat i spil af realismen. Den groteske realisme<br />
har således en ud<strong>for</strong>drende gennemslagskraft over<strong>for</strong> det ’normale’, i vores tilfælde, den<br />
nationale <strong>for</strong>estilling. Samtidig ser vi betegnelsen som en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> det kropslige<br />
element i teatret. I centrum <strong>for</strong> det groteske er nemlig det materielt-kropslige som et<br />
positivt princip (ibid.: 42). Herunder er det også vigtigt at tilføje Bakhtins kosmiske<br />
<strong>for</strong>ståelse af det materielt-kropslige, idet han ikke <strong>for</strong>står det som enkeltindividers<br />
kroppe, men som en alfolkelig, kollektiv kropslig <strong>for</strong>ståelse (ibid.: 43) 11 . Han kalder det<br />
’den groteske krop’, som medfører, at samfundets kirkelig-feudale struktur bliver opløst<br />
ved jordnære, kropslige, lattervækkende udskejelser. Lachmann kalder det the drama of<br />
the body (1988-1989: 124). Gennem kroppens bragende latter bliver døden tilsidesat i<br />
<strong>for</strong>tællingen om en ambivalent myte, hvor alt kan lade sig gøre. Iscenesættelsen af denne<br />
myte, hvor magthavernes drivende element bliver tilsidesat, er dog kun mulig ved at<br />
opgive tiltroen til magten fuldstændigt (ibid.). Denne sidstnævnte eftergivenhed samt<br />
især det kropslige og det sanselige i den groteske realisme er de elementer, vi finder<br />
relevante <strong>for</strong> vores undersøgelse.<br />
Den groteske realisme som æstetisk grundprincip i karnevallet og latterkulturens<br />
måde at opfatte verden på bliver drivkraften <strong>for</strong> det utopiske, men man kan spørge sig<br />
selv, hvilken effekt denne modkultur medfører. Denne overvejelse vil vi gøre os efter<br />
nedenstående afsnit om det dialogiske.<br />
Det dialogiske<br />
Som nævnt tidligere er karnevallet ambivalent. Denne ambivalens manifesterer sig på to<br />
måder:<br />
10 orord orord ved ørgen ørgen ruhn ruhn og an an unduist unduist<br />
11 habha habha er ikke nær så kollektiv i sin opfattelse af menneskene han lægger netop vægt på individet<br />
som en in-between identity og nærmere bestemt dennes individuelle minoritetsposition, hvilket vi vil<br />
komme nærmere ind på i næste del af teorikapitlet.<br />
28