Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Vores vej ind i det sociale fællesskab
- Metodiske overvejelser
Hvorfor teatret?
Inden vi bevæger os ud i vores metodiske overvejelser omkring vores empiriske objekt,
og hvad vi selektivt vil analysere i den forbindelse, finder vi det relevant at komme
med nogle bagvedliggende argumenter for, hvorfor vi overordnet valgte teatret som
omdrejningspunkt samt Mungo Park og stykket Et andet Sted som vores empiriske
eksempel.
Konferencen Kunsten at Inkludere beskæftigede sig med de samme fire kunstarter som
Kunstrådet, nemlig musik, litteratur, teater og billedkunst. Under selve konferencen var
teatret flere gange i fokus, særlig den sidste dag, hvor deltagerne fik en smagsprøve på det
kommende stykke Præmieperker, som skal sættes op på Det Kongelige Teater til marts
2011. Efterfølgende var debatten levende, fordi nogle kunne genkende sig selv, hvor
andre mente, at stykket var en reproduktion af gammel retorik om ’dem’ og ’os’. Debatten
fortsatte efter konferencen, hvis ikke lige om scenerne fra dette stykke, så om teatrets
samfundsrolle generelt, nationalscenen, kunstnere, repertoire og publikum. Med afsæt i
denne debat begav vi os ud i at undersøge, hvilke forskellige former for teater der på den
ene eller anden måde beskæftigede sig med kulturel mangfoldighed i Danmark. Vi var
vidt omkring. Som udgangspunkt forfulgte vi de teatre, som blev nævnt på konferencen,
nemlig Taastrup Teater, Betty Nansens C:ntact Scene, Opgang 2 m.fl.
På førstnævnte teater afspejlede repertoiret ikke vores interesseområde før
specialets deadline. Vi fandt i den forbindelse ud af at teatrets repertoire og dermed
teaterstykkets tematiske indhold, havde stor betydning for os. Sideløbende læste vi
os ind på problemfeltet, hvor det i introduktionen nævnte citat af Saadallah Wannous
underbyggede det, vi selv stødte på under vores feltarbejde, nemlig at teatret havde et
særligt potentiale til at sætte gang i dialog omkring mangfoldighedsproblematikker,
hvilket motiverede vores fokusering. Det fik os til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan
kulturel mangfoldighed kommer til udtryk på de danske teatre. Hvilke tanker og erfaringer
gøres i produktionsfasen, og hvad munder stykket ud i når det iscenesættes overfor
publikum? Da Taastrup Teater på daværende tidspunkt ikke havde relevante forestillinger
på programmet, set ud fra vores problemfelt, besøgte vi i stedet C:ntacts Scene, hvor vi så
Klassen. Det var et stykke præget af en levende dialog og et farverigt fokus på diversitet
iscenesat gennem en mangesidig repræsentation af 20 vidt forskellige folkeskoleelever.
Forestillingen satte straks gang i snakken hos de unge tilskuere, der i særlig grad udgjorde
publikum. Vi fandt dog i denne forbindelse ud af, at målgruppen for det teaterstykke, vi
15