Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

paradoksale gennem dialog og hybriditet. Med andre ord bliver publikum konfronteret
med muligheden for - og potentialet i – den hybride udvidelse og dermed en form for
sameksistens trods forskelligheder.
Musas udtalelse skaber ganske enkelt grobund for at vores hypotese om en
institutionalisering af det dialogiske tredje rum i teatret ikke nødvendigvis er uopnåelig.
Denne antagelse udfoldes yderligere i det følgende citat, hvor han giver konkrete
eksempler på teatrets kommunikative potentiale set i lyset af, at der gives et rum for - og
dermed plads til - flere forskellige verdensforståelser:
Der var et kommunikativt budskab med stykket; dét at der ikke findes én rigtig eller én sand
verden. Det kommer an på dit ståsted, dit perspektiv og de øjne, der kigger på tingene. Fordi
pigen havde jo ret ud fra hendes synspunkt, og forældrene havde jo ret ud fra deres synspunkt,
så der findes ikke én sandhed, der findes mange sandheder alt afhængig af hvilke øjne, der ser
(Bilag 1: 50).
Hovedessensen i vores teori tegnes således op: Generelle sandheder findes ikke i det
dialogiske tredje rum, i hvert fald ikke så længe disse hæver sig over andre. Rummet
er et flerstemmigt rum, et udsigelsens rum, hvor alle stemmer bliver hørt uden at være
underlagt en hierarkisk orden. Bakhtins begreb om det dialogiske som et amalgamerende
begreb træder her i kontur, idet der skabes en samlende proces i og med at flere stemmer
mødes. Der gives, som Musa fremhæver, plads til flere forskellige perspektiver, hvilket
også vil sige flere forskellige betydninger. I sidste ende bliver forståelsen således
ambivalent, hvilket medfører, at én betydning eller én sandhed ikke er mulig. Dette
bliver især spændende, når oplevelsen af ambivalens i sammenstødet mellem forskellige
betydningsuniverser rykker ved generelle sandheder hos den enkelte.
Mohamad sætter i den forbindelse ord på en vigtig pointe. Han forklarer, hvordan det
kommunikative potentiale i Et andet Sted ud over at tegne et troværdigt billede af et
perspektiv, der ikke før er blevet belyst, kan hjælpe til at give udenforstående en konkret
og nærværende øjenåbner på områder, de før ville have svært ved at sætte sig ind i. Dette
udtrykker han således:
[J]eg synes også, at folk som ikke har haft nogen relationer eller kender til de etniske minoriteter,
de mindst kan få lige så meget ud af det, fordi de kun hører om det i aviserne og i nyhederne,
og så når de pludselig sidder og koncentrerer sig om teaterstykket, som omhandler de etniske
minoriteters dilemmaer og konflikter her i Danmark, så kan de måske bedre forstå, hvorfor man
nogen gange gør, som man nu gør (Bilag 1: 49).
69