Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

specifikke eksempel, i og med at vi netop er interesserede i den udvidende forhandlingsog transformationsproces, som vi ser et potentiale for i teaterrummet. Ifølge Bhabha er formålet med sådanne forhandlinger hverken at assimilere sig eller finde frem til ét fælles ståsted for dermed at nedbryde kulturelle forskelle. Dette ville netop reducere magtrelationerne til et stadie, der blot kunne overstås, hvilket uomtvisteligt ville efterlade Bhabha med et teoretisk problem. Derimod lægges fokus på muligheden af gensidig indsigtsudvidende forhandling parterne imellem. En forhandling der undsiger sig binære repræsentationer, såsom kulturel overlegenhed og ophøjethed over den anden, og som dermed giver plads til, at en tværkulturel udveksling uden om disse magtstrukturer kan finde sted: Such negotiation is neither assimilation nor collaboration. It makes possible the emergence of an ’interstitial’ agency that refuse the binary representation of social antagonism. Hybrid agencies find their voice in the dialectic that does not seek cultural supremacy or sovereignty (Bhabha i Hall, 1996: 58). Det nationale til forhandling I problemfeltet optegner vi, ved hjælp af Dalager, problematikken i den udgrænsning af andethed, der kendetegner det danske nationale fællesskab. Bhabha underbygger dette ved at pege på, at nationen netop definerer sig selv gennem en udgrænsning af den marginale. Helen Gilbert understreger, at nationalisme har det overordnede formål at samle forskellige grupper i et imaginært tilknytningsforhold under en fælles politisk, økonomisk og regeringsmæssig enhed, nemlig nationen (Gilbert, 1999: 3), hvilket fusionerer godt med den af Anderson tidligere beskrevne definition. Ud over at det nationale perspektiv er interessant for os i forhold til vores afsæt i mangfoldighedsdebatten, hvor det som omtalt i introduktionen er teatret inden for en dansk kontekst, der kritiseres, finder vi det yderligere relevant at inkorporere med henblik på Bhabhas tilgang til fænomenet. I forhold til ovenstående perspektiver på nationen pointerer Bhabha nemlig, at nationer og kulturer først og fremmest bør forstås som narrative konstruktioner, der opstår i den hybride interaktion mellem konkurrerende nationale og kulturelle kredse (Perloff, 1998: 1). Han mener således, at ambivalensen, forstået som en naturlig del af den hybride interaktion, skal ses som en positiv faktor, der altid forfølger den konsensussøgende forestilling om nationen. Han uddyber, at denne ambivalens er dybt rodfæstet i sammenspillet mellem to modstridende kræfter. To kræfter, eller nærmere bestemt to tidslige dimensioner, der ifølge Bhabha konfronterer nationens grænser, i og med at det er imellem disse to, at de konstant fremspirende kulturelle forskelligheder produceres. Disse to kalder han ’det pædagogiske’ og ’det performative’ og fremdrager således: 34
The borders of the nation (...), are constantly faced with the double temporality: the process of identity constituted by historical sedimentation (the pedagogical); and the loss of identity in the signifying process of cultural identification (the performative) (Bahbha, 2004: 219). Den pædagogiske dimension betegner processen, hvori identitet konstitueres ud fra idéen om kulturel og national enhed. Dette baseres på forestillingen om fælles rødder, traditioner og historisk hukommelse inden for nationen og lægger fundamentet for den platform, på hvilken nye begivenheder og verdensforståelser plantes. På den måde fastholdes en forestilling om evig uforanderlighed, selvom nye nutidige hændelser finder sted, idet de blot inkorporeres i den ”gamle” samfundsopfattelse. Individerne i samfundet bliver opfattet som objektive dele af det nationale fællesskab, og kulturelle enheder essensialiseres og adskilles fra hinanden. I den performative tid opfattes individerne derimod som subjekter, der ikke bare tager det nationale fællesskab for givet og tilslutter sig den nationale konsensus, men som subjekter der selv kan tage stilling og opponerer på den givne, pædagogisk opstillede samfundsstruktur. Subjektet tildeles således en agens, en aktiv handlemulighed, med hvilken lejligheden for selvstændig stillingtagen til - og fremtidsudsigten for eventuel dekonstruktion af det pædagogiske - opstår (Petersen mfl., 2004: 25). Vi har valgt at inddrage disse to dimensioner, fordi vi finder dem relevante i forhold til den analytiske tilgang til vores undersøgelse, og vi mener desuden, at de kan fungere som en interessant pendant til Bakhtins centrifugale og centripetale kræfter. Ifølge Bhabha er det i spændingsfeltet mellem det pædagogiske og det performative, at nationen konstituerer sig selv, og han understreger dermed at det teoretisk innovative og politisk essentielle ligger i behovet for at tænke ud over essens og oprindelighed og fokusere på de øjeblikke og efterfølgende processer, der opstår i artikulationen af kulturelle forskelle (Bhabha, 2004: 2): These ’in-between’ spaces provide the terrain for elaborating strategies of selfhood – singular or communal – that initiate new signs of identity, and innovative sites of collaboration, and contestation, in the act of defining the idea of society itself. It is in the emergence of the interstices – the overlap and displacement of domains of difference – that the intersubjective and collective experiences of nationness, community interest or cultural value are negotiated (Bhabha, 2004: 2). Som citatet ovenfor giver udtryk for, er det i sprækkerne eller overlapningen mellem divergerende kulturelle enheder, at fællesskabets interesser og kulturelle værdier forhandles og udfordres. Kollektive oplevelser, som den pædagogisk determinerede oplevelse af at tilhøre en nation, bliver forhandlet, når der gennem den performative 35
Page 2 and 3: Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5: Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7: Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9: Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11: kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 12 and 13: konstant øvelse som individ, men i
Page 14 and 15: om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17: skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19: kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21: ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23: som socialt middel mellem privatper
Page 24 and 25: En manifestation af det dialogiske
Page 26 and 27: arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29: kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 30 and 31: Kritikken heraf kunne, og har være
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 38 and 39: Bakhtin og Bhabha i en teatersammen
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63: ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65: Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67: når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69: evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71: Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73: hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75: Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 76 and 77: forestillede os, det ville være. D
Page 78 and 79: tyrkiske indvandrer, der kom til la
Page 80 and 81: på sidstnævnte kunne være teater
Page 82 and 83: snige sig ind i definitionen af det
Page 84 and 85:
feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87:
spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89:
Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90:
Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?