Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

tyrkiske indvandrer, der kom til landet for at arbejde, og som var adskilt fra familien i Tyrkiet, mens andre relaterede mere til de udfordringer, som 2. og 3. generation har i forhold til at forstå og blive forstået af sine omgivelser. I den sammenhæng, og ikke mindst med henblik på at diskutere, hvordan kulturel mangfoldighed kom til udtryk i vores teatersammenhæng, finder vi det interessant at nævne den forhandling, som Imran sætter ord på i forhold til sine forældre. Vi nævner den i tredje del af analysen, hvor hun forklarer, at stykket rykker ved nogle af de forestillinger, hun før havde om sine forældre, og at dette gør, at hun faktisk ser dem og deres bevæggrunde i et nyt lys. Denne forhandling finder vi interessant, fordi vi mener den yderligere optegner en forhandling, der træder i kraft mellem minoriteter og altså ikke blot mellem majoritet og minoritet. Det spændende er, at Imran som 2. generationsindvandrer placerer sig i et spændingsfelt mellem sine forældres verdensanskuelse og den danske hverdag, som hun til daglig er en del af. Hun bliver således bindeleddet mellem to verdener, en position Bhabha ville tildele det privilegerede dobbeltsyn. Det er i høj grad dette udsyn, som artikuleres på baggrund af stykket, og hun bliver derved opmærksom på forskellene mellem sig selv og sine forældre. Vi ser en interessant fremtidig udvidelse af specialet ved at kigge på denne tvedelte identitetssplittede position i grænselandet mellem to kulturopfattelser, hvor potentialet for en nuanceret flerkulturel indsigt - og dermed udviklende kulturel formidling - er at spore. Kunsten at inkludere Afsættet i CKI’s konference har umiddelbart givet os rigtig mange ubesvarede spørgsmål med ind i det sociale fællesskab vi har valgt at undersøge. Blandt andet blev der spurgt ind til, hvordan man rekrutterer skuespillere bredt inden for den danske befolkning. Dernæst til, hvordan repertoiret inden for teatret kan komme til at afspejle flere historier end den vesteuropæiske kulturarv. Sidst, men ikke mindst, var spørgsmålet om publikumsudvikling gennemgående. Vores mål har ikke været at svare på disse spørgsmål. Derimod ville vi ved at høre personer fra både producent-, skuespils- og publikumsniveau udtale sig om det repræsentationsrum og fællesskab, som de alle sammen har været en del af, komme med et indspark i debatten. Vi ønskede helt fra starten at konkretisere denne oplevelse af at være en del af et rum med plads til forskellighed med inspiration fra abstrakte teorier, hvilke har gjort denne konkretisering desto mere nuanceret. Når vi kigger tilbage på konferencen, mener vi således, at vi formår at håndgribeliggøre det flydende kulturelle mangfoldighedsbegreb ind i en specifik kontekst, i og med at dette har affødt nogle konkrete komponenter, som vi med belæg i vores interviewpersoners udtalelser finder essentielle som fundament for en succesfuld udfoldelse af kulturel 78
mangfoldighed. Vi mener dermed ikke, at fokus primært skal sættes på at frembringe kulturel mangfoldighed. I stedet skal den kulturelle mangfoldighed opbygges ved hjælp af et fokus på de komponenter, vi har erfaret som de bærende, fordi det er disse, der udgør hele grundlaget. Således tror vi som Parminder heller ikke på det, han definerer som integrationsteater, hvor den forudgående motivation er at integrere den for det nationale fællesskab forskellige anden. Denne erkendelse bliver desto mere udtalt, når vi husker på én af de teateroplevelser, vi selv valgte fra i starten af vores vidensindsamlingsfase, nemlig teaterstykket Friends på NyAveny. Selvom tanken bag stykket om at nedbryde stereotype opfattelser af asylansøgerne35 var god, var det på ingen måde en troværdig eller fængslende oplevelse, fordi den ikke blev båret af forståelse og indsigt. Tværtimod faldt diskussionsoplægget fuldstændig til jorden, og det mindede snarere om en reproduktion af kolonitidens menneskezoos, hvor hvide civiliserede borgere kunne tage på udflugt for at se den sorte udstillet side om side med eksotiske dyrearter. Dette står i klar modsætning til Pauline Aishas kommentar om det positive i, at Et andet Sted ikke trækker noget ned over hovedet på folk. Friends forcerer en sitcom igennem, som ikke på nogen måde repræsenterer asylansøgere, og som samtidig tvinger publikum til at gennemgå seriens punchlines, der ikke gør andet end at understrege de allerede optegnede stereotype opdelinger. Kort sagt var der ikke grobund for vores opstillede dialogiske tredje rum i teatersammenhængen omkring Friends. Ikke desto mindre mener vi, at det kunne være udbytterigt at sammenligne Et andet Sted med andre teaterstykker, der fremhæver den kulturelle diversitet i det danske samfund. I forhold til vores interesse for, hvordan teatret kan lægge op til interkulturel dialog, lukkede dette teaterstykke snarere op for en diskussion om, hvad kunst og teater skal være, og hvad denne sektor kan tillade sig. Diskussionen om kunstnerisk kvalitet, som også var gennemgående på konferencen, er derfor nærliggende, og vi mener, at forskere med viden på dette område kunne bidrage positivt til vores indlæg ved en fyldestgørende diskussion af dette. Selv valgte vi denne del af debatten fra, da den kræver et mere indgående kendskab til teaterteori, end det vi ligger inde med. En forestilling som Friends, mener vi ville komme mere til sin ret ved at være indskrevet i en avisartikel eller lignende, fordi emnet som sådan er interessant, men repræsentationsformen gennem teatret var fuldstændig forfejlet, idet denne tydeligvis var blottet for det sanselige og kropsligt indlevende udtryk, som Hastrup og Gilbert beskriver som bærende elementer ved teaterforestilinger i forhold til andre tekstlige udtryk. Vi mener, at vores optegnede bærende komponenter vil kunne bruges inden for felten i arbejdet med kommende stykker, der tager fat i alternative historier som Et andet sted og som desuden videreudvikler historier, publikum allerede kender. Et eksempel 35 http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/05/04/112407.htm (27.10.2010) 79
Page 2 and 3:
Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5:
Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7:
Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9:
Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11:
kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 12 and 13:
konstant øvelse som individ, men i
Page 14 and 15:
om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17:
skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19:
kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21:
ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23:
som socialt middel mellem privatper
Page 24 and 25:
En manifestation af det dialogiske
Page 26 and 27:
arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29: kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 30 and 31: Kritikken heraf kunne, og har være
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 34 and 35: specifikke eksempel, i og med at vi
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 38 and 39: Bakhtin og Bhabha i en teatersammen
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63: ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65: Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67: når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69: evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71: Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73: hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75: Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 76 and 77: forestillede os, det ville være. D
Page 80 and 81: på sidstnævnte kunne være teater
Page 82 and 83: snige sig ind i definitionen af det
Page 84 and 85: feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87: spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89: Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90: Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?