Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Den genkendelighed, som Parminder fokuserer på i citatet, hører til den brede
genkendelighed af stereotype opdelinger i samfundet. I Danmark er den tyrkiske
indvandrergruppe eksempelvis større end den indiske, og den er derfor også forbundet med
flere genkendelige billeder blandt et teaterpublikum. Derudover er det ikke selve gruppen
af immigranter, der er den vigtige for Parminder, det er det udenforstående perspektiv på
danmarkshistorien i sig selv, der giver dynamikken. Sagt med Bhabhas vendinger ligger
det interessante på kanten af den homogene fortælling, idet migrantperspektivet er med til
at forhandle, hvordan billedet af majoriteten skal se ud, og herunder hvem der er plads til i
dette billede. I dette tilfælde sætter Parminder den tyrkiske indvandrer midt i fortællingen
om Danmark fra 70’erne til i dag.
Overvejelserne omkring forskellighed og det universelle har medført, at det var vigtigt
for Mungo Park at afprøve stykket inden åbningen for offentligheden. Som optakt til de
egentlige forestillinger har teatret derfor haft publikum med til de sidste prøver, hvilket
betød, at der stadig var mulighed for at ændre i replikker og kropssprog. Allerede her
gav den omfattende researchperiode god mening, idet tilbagemeldingerne gav udtryk
for, at stykket faldt i god jord, især hos en ny publikumsgruppe på teatret, nemlig det
flerkulturelle publikum. Kitt fortæller i sit interview:
Til forpremieren var der en masse kurdiske unge mennesker inde og se det, og de kom op og
sagde: ”Sådan er min far” og ”Sådan gør min mor også, hun slår sig også på brystet, når hun er
ked af det, og siger: ”Jeg er en dårlig mor, jeg er en dårlig mor ””(...) Hvor jeg tænkte, er det
ikke for meget, men hvor der kom nogen hen og sagde: ”Min mor gør det samme” (Bilag 1: 18).
Den indsigt, som Kitt har opnået i researchforløbet, skaber genkendelighed hos publikum
i hendes formidling af at være tyrkisk mor. Der er altså på mange måde opnået en
kulturel forståelse, indsigt og troværdighed gennem den oversættelse, der har fundet
sted i forskellige dialoger med mennesker undervejs i researchfasen, samt i arbejdet med
berøringsangst og nysgerrighed. Martin tilføjer:
Det er klart, at når vi nu i så høj grad har baseret det på research blandt mennesker med anden
etnisk baggrund end dansk, som det hedder så poetisk, så var det meget afgørende for os, at vi
ikke blev afvist af den målgruppe, for så ville vi nok bare tage forestillingen af plakaten. Det
skete heldigvis ikke (Bilag 1: 2).
Her imødekommer Mungo Park et af de spørgsmål, der blev rejst på CKI’s konference i
forhold til kulturel mangfoldighed blandt publikum. Dels har de haft målgruppen inde over
forudgående research, dels har de dem inde for at give sidste grønne lys for forestillingen
i forhold til at forsikre sig om stykkets troværdighed.
53