Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

debatten. Vi har således været klar over, at vi bevægede os inden for en antropologisk
tradition, og vi har i forlængelse deraf valgt at tage udgangspunkt i Kirsten Hastrups
definition af antropologi som:
[E]n almen videnskab om menneskers liv i forskellige sociale fællesskaber, der alle har det til
fælles, at de uanset målestok og geografisk placering gør visse handlinger og begivenheder
selvfølgelige og forventelige, mens de hæmmer eller udelukker andre (Hastrup 2003: 7).
Derudover er vi inspirerede af hendes definition af antropologisk metode som:
[E]n rejse ind i en hvilken som helst levet verden, der sætter sine egne rammer om handlinger,
interesser og fortolkninger. Derindefra søger man at opnå en almen viden om, hvordan sociale og
kulturelle selvfølgeligheder etableres og transformeres i en vekselvirkning mellem en kollektiv
forventningshorisont og individuel kreativitet (Hastrup 2003: 7).
Vi vil følgelig bruge Hastrups terminologi i forhold til at sætte ord på vores metodiske
fremgangsmåde. Overordnet er det som socialt individ, at mennesket interesserer
antropologerne, og tilsvarende er det som praktiseret af mennesker, at samfundet er
interessant (Hastrup 2003: 9). Med afsæt i ovenstående bliver feltarbejdet som metode
brugbar for os, da vi på den måde får adgang til den verden, vi vil undersøge og således
også kommer til at optage en plads i den verden. Vi bliver observerende deltagere, som
fortolker undervejs, og fra vores position er vi vores eget instrument i forhold til at
indsamle viden om, hvad kulturel mangfoldighed bliver til på Mungo Park i forbindelse
med Et andet Sted. Sagt med andre ord er det Mungo Park som sted og teaterstykket Et
andet Sted som situation, der for os er det sociale fællesskab, vi vil undersøge; det er
vores empiriske objekt.
Adgangen til det empiriske objekt var, til at starte med, som en del af publikum. Det
var således fra publikumspositionen, at vi begyndte vores observationer, hvilket samtidig
fraskrev os andre positioner. Eksempelvis har vi ikke haft mulighed for at stå på scenen
overfor publikum, som de respektive skuespillere gjorde, hvilket gav dem et andet
perspektiv på publikum end det, vi oplevede. Fra publikumspositionen kunne vi vælge
at gå mange veje, men blev samtidigt nødt til at begrænse os ved at sætte en analytisk
ramme for, hvad vi gerne ville undersøge i detaljer, inspireret af vores teoretiske interesse.
Udtrykt i Hastrups termer måtte vi finde vores analytiske objekt, hvilket hun definerer
som den ramme som antropologen selv sætter for sit projekt og dets betydning (2003: 15).
Med debatten om kulturel mangfoldighed i ryggen og teoretisk inspiration fra tidligere
arbejde med Homi Bhabhas hybriditetsteori, blev vi især opmærksomme på de forskellige
perspektiver i forhold til tilblivelsen af teaterstykket. Hvilke tanker var mon gjort for at
17