Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Bakhtin og Bhabha i en teatersammenhæng
Efter at have beskæftiget os med udvalgte teoretiske begreber fra henholdsvis Bakhtin
og Bhabha vil vi nu afslutningsvis opsummere, hvordan de to på den ene side kan siges
at udtrykke nogle fælles forståelser, og på den anden side komplementerer hinanden i
forhold til at benytte deres begreber i en teatersammenhæng.
Vi ser først og fremmest nogle fælles træk hos Bakhtin og Bhabha i forbindelse med den
måde, Bakhtin sætter karnevallet som modkultur til det udenforstående samfund, og den
måde Bhabha fremstiller et tredje rum som kontrast til den begrænsende forestilling om
det nationale. Derudover kan Bhabhas brug af kunstneriske eksempler til at argumentere
for hans teoretiske udredninger på mange måder spejle sig i Bakhtins brændende interesse
for at formulere en karnevalesk genre. Der hvor vi i særlig grad finder det interessant
at Bakhtin og Bhabha komplimenterer hinanden, er i deres samstemmige betoning af
det ambivalente som en positivt udfordrende størrelse, der åbner op for dialog og
forhandling. Derudover udtrykker Bakhtin sig oftere gennem konkrete eksempler, hvor
Bhabha fremsætter lange teoretiske forklaringer, hvilket har gjort at vi i nogle tilfælde
har kunnet bruge Bakhtins eksempler til at konkretisere Bhabha. Et eksempel kunne
være at sammenligne Bakhtins modkultur med Bhabhas forhandling af nationen eller den
folkelige karnevalsfest med det tredje rum. I andre tilfælde har vi kunnet bruge Bhabha
til at sætte det karnevaleske i spil i forhold til en mere tidssvarende kontekst end den
middelalderlige karnevalsfest. Disse fællesnævnere er på trods af forskellig kontekst med
til at give os et samlet teoretisk afsæt. I en kobling af de to ser vi således muligheden for
en udvidelse af dem begge i en indførelse af begrebet ’det dialogiske tredje rum’ 20 .
Med det dialogiske tredje rum som en samlet teoretisk betegnelse går vi således ind i
vores teatersammenhæng med en målrettet optik, som, vi mener, er frugtbar i forhold til at
belyse, hvad kulturel mangfoldighed bliver til i det repræsentationsrum, denne institution
lægger vægge til.
Teaterverdenen som nedslagspunkt inden for den danske kunst- og kultursektor er teoretisk
interessant, fordi vi synes, at denne kan bidrage med nye måder at iscenesætte nogle ofte
ret fastlåste historiske og samfundsmæssige tematikker. Disse, der netop kan være svære
20 Denne betegnelse er således vores egen, og den vi vil bruge fremover. Vi er klar over, at der inden for
dette begreb findes et hav af tillægsord, som både akhtin og især habha gør brug af, eksempelvis:
udfordrende, kreativt, dynamisk, nyskabende, konfliktfyldt, ambivalent, processuelt, forhandlende
osv. Ud af disse er det især det forhandlende, udfordrende og ambivalente, vi har fundet relevant i
vores undersøgelse, hvilket betyder, at disse betegnelser ligeledes vil forekomme, alt efter hvilken
kontekst vi bruger begrebet i. Dette kan umiddelbart virke uovervejet, men det er et bevidst valg, idet
vi mener, at det må være muligt at bibeholde hybriditetsbegrebets nuancer sideløbende med, at vi
søger en håndgribeliggørelse af dette i vores teatersammenhæng.
38