Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

En manifestation af det dialogiske tredje rum i teatret - Teoretiske redskaber I det følgende vil vi opstille vores teoretiske afsæt i forhold til at markere de specifikke begreber og forståelser, som vi vil bruge i analysen og diskussionen af vores empiriske materiale. Som nævnt i introduktionen vil vi gerne give en klar definition af, hvordan kulturel mangfoldighed kan forstås, hvilket i dette speciale giver mening at gøre det ud fra en interdisciplinær tilgang. Hovedingredienserne heri er teoretiske begreber, formuleret af henholdsvis Mikhail Bakhtin og Homi Bhabha. Vi har valgt at bruge disse, fordi teoretikernes på forskellig vis beskæftiger sig med udfordringer og spændinger imellem center og periferi. I vores sammenhæng foregår sådanne udfordringer og spændinger dels mellem majoritet og minoriteter i forestillingen om et nationalt Danmark, dels imellem teatret og det omkringliggende samfund. Bakhtin skriver om, hvordan ’det karnevaleske’ kan være en udfordrende modkultur til det omkringliggende samfund, idet der opstår en mulighed for at vende normer og traditioner på hovedet. Således gives der under karnevallet plads til dialog på tværs af de i hverdagen etablerede hierarkiske inddelinger. Ydermere gør denne intervention, at hverdagen ikke kan forsætte på samme måde som før. Selvom Bakhtin skriver inden for en anden kontekst, ser vi her en iøjnefaldende lighed med henblik på teatrets rolle i det moderne, danske samfund. Bhabha kritiserer nationen for at være problematisk, i den måde den – inden for nationen - udgrænser minoriteter til periferien for at kunne opretholde en forestilling om et homogent, majoritetsfællesskab. Han understreger samtidig, hvordan denne forestilling er til konstant forhandling. Vi vil bruge Bhabha til at konkretisere de hybridiseringsprocesser, der foregår i mødet mellem mennesker med forskellige kulturelle ståsteder. Derudover mener vi, at Bakhtin og Bhabha komplementerer hinanden. Dels med henblik på den måde, vi gerne vil analysere os frem til, hvilket repræsentationsrum der har været i spil på Mungo Park. Dels i forhold til at kunne diskutere teatret som en arena, hvor en institutionalisering af et dialogisk forhandlingsrum er mulig. Bakhtins begreb om det dialogiske og Bhabhas begreb om ’et tredje rum’ giver således anledning til at håndgribeliggøre, hvordan kulturel mangfoldighed kommer til udtryk, og hvilket potentiale teatrets repræsentationsrum har. Sidstnævnte ser vi især i forhold til den hybridiseringsproces, som det kulturelt forskellige fordrer, majoritet og minoritet imellem. I forhold til at føre Bakhtin og Bhabha sammen i en nutidig sammenhæng finder vi Benedict Andersons tilgang til nationen - som et forestillet fællesskab - brugbar. Vi kan således sammenskrive nogle af Bakhtins hovedpointer med Bhabhas. Samtidig bringer vi Helen Gilbert og Kirsten Hastrup i spil for dels at introducere enkelte dramaturgiske nøglebegreber, dels at skrive Bakhtin og 24
Bhabha ind i den teatersammenhæng vi befinder os i. Bakhtin og modkultur Bakhtin udgav blandt flere værker sin store Rabelais-bog i 1965 9 . Heri beskæftiger han sig blandt andet med karneval og latterkultur som tilgange til at forstå, hvilke mekanismer der er på spil i middelalderen, når det kirkelig-feudale samfund bliver udsat for karnevallet som modkultur. Han skriver bogen fra en marginaliseret position, idet han blev bandlyst fra det officielle sovjetiske centrum på grund af sin medvirken i en uofficiel kreds af filosoffer (Lachmann, 1988-1989: 116). Han er således i stand til at kritisere majoritetsforestillinger fra en udenforståendes perspektiv. Vi ser her et behov for at udspecificere den måde, vi umiddelbart tænker marginalisering på. Først og fremmest er den historiske kontekst en anden i dag, og marginalerne i samfundet er derfor også nogle andre end uofficielle kredse af filosoffer. Fælles for dengang og nu er dog, at den stemme, Bakhtin udgjorde på det tidspunkt og de stemmer, personer fra minoritetskulturer udgør i dag, har et potentiale for at modstille sig den centrale fællesopfattelse af, hvordan samfundet italesættes. Som udgangspunkt for at forstå Bakhtins stemme skriver Renate Lachmann i sin artikel ”Bakhtin and Carnival: Culture as Counter-culture” i magasinet Cultural Critique: Even before his banishment, as he began to grasp the threatening ossification of the Soviet system, Bakhtin had developed the notion of a cultural mechanism determined by the conflict between two forces, the centrifugal and the centripetal. It is precisely the latter that tends towards the univocalization and closure of a system, towards the monological, towards monopolizing the hegemonic space of the single truth. This centripetal force permeates the entire system of language and forces it towards unification and standardization; it purges literary language of all traces of dialect and substandard linguistic elements and allows only one idiom to exist. The centripetal force is countered by a centrifugal one aimed at promoting ambivalence and allowing openness and transgression (Lachmann, 1988-1989: 116). Denne kulturelle mekanisme, som er sat i spil mellem centripetale og centrifugale kræfter, er et gennemgående element i Bakhtins argumentationsform, idet ambivalensen strider imod opfattelsen af samfundet som homogent. Ligeledes understreger Lachmann, hvordan den latterkultur, som forudsætter det ambivalente, bygger på Bakhtins dobbelte fokus og motivation for sit arbejde: 1) Verdens anden fødsel gennem latter, i form af karnevallet – og 2) karnevalskulturens ekstraordinære morfologi, som underminerer den officielle kultur gennem dets latterriter og lattersymboler (Lachmann, 1988-1989: 124). På den ene side arbejder han altså ud fra sit særlige verdensbillede. På den anden side 9 Den udgave vi, refererer til, er den danske oversættelse af 1. del af Rabelais-bogen udgivet i 2001. 25
Page 2 and 3: Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5: Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7: Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9: Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11: kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 12 and 13: konstant øvelse som individ, men i
Page 14 and 15: om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17: skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19: kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21: ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23: som socialt middel mellem privatper
Page 26 and 27: arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29: kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 30 and 31: Kritikken heraf kunne, og har være
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 34 and 35: specifikke eksempel, i og med at vi
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 38 and 39: Bakhtin og Bhabha i en teatersammen
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63: ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65: Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67: når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69: evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71: Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73: hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75:
Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 76 and 77:
forestillede os, det ville være. D
Page 78 and 79:
tyrkiske indvandrer, der kom til la
Page 80 and 81:
på sidstnævnte kunne være teater
Page 82 and 83:
snige sig ind i definitionen af det
Page 84 and 85:
feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87:
spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89:
Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90:
Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?