Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

af forberedelsen af forhandlingsrummet. Samtidig viser det, at forhandlingen på tværs af
kulturelle forståelser kan blive ved, da der altid vil være forskellene som incitament.
Den gode historie
Med alle spørgsmålene fra konferencen i baghovedet var der ingen af os, der specifikt
havde overvejet vigtigheden af ’den gode historie’. Vi havde reflekteret over indholdet i
repertoiret på de teatre, vi havde opsøgt, med henblik på at vi efterspurgte en repræsentation
af kulturel forskellighed eller en minoritetsvinkel, der overskyggede det klassiske,
vesteuropæiske fokus. Derfor kom den tilbagevendende understregning af, hvor vigtig
selve historien er, som et overraskende element i vores undersøgelse af, hvordan kulturel
mangfoldighed kommer til udtryk i vores teatersammenhæng. Det har i særlig grad været
Parminder, der har lagt vægt på dette, og under interviewet fortæller han os, hvad der for
ham gør Et andet Sted til en god historie:
Ligesom folk graver efter rødder og slægtsforskning og alt muligt, så er det jo ligesom her min
historie starter. Og det er jo også en måde at(..) markere sig på. Det er jo helt klart en personlig
motiveret årsag, og så er jeg også bare fascineret af folk, der river deres tilværelse op. Starter
på ny med de tab det nu engang har. Og så var jeg meget fascineret af det med Tyrkiet. For det
er jo ligesom Europa, og det er ikke Europa. Jeg er jo af indisk afstamning, men det var meget
fedt, at det var noget andet. Fordi det skaber distancen, samtidig med at du kan indleve dig,
det plejer at være meget sundt. At man har lidt distance til det, man skriver. Derudover var jeg
meget fascineret af den måde, de havde bygget store huse på nede i de der landsbyer, og boede
i skodlejligheder heroppe, fordi de skulle bygge den der drømmetilværelse op, når de kom
tilbage. Og det kom de så aldrig, og det syntes jeg var en rigtig god historie (Bilag 1: 5).
Selvom Parminder på den ene side skriver sin egen danmarkshistorie, er han alligevel
distanceret, fordi han vælger at fremhæve den tyrkiske indvandrer frem for den indiske
i historien. Der er samtidig nogle træk ved den tyrkiske, som han karakteriserer som
stærke elementer i en god historie. Blandt andet det paradoksale i at bo i et nyt land og
samtidig investere hele sin ekstra kapital i ejendomme i oprindelseslandet. Dynamikken i
migrantperspektivet på danmarkshistorien blandet med den universelle gerning at forfølge
en drøm, som ikke går i opfyldelse - i hvert fald ikke bogstaveligt talt - er her den gode
historie. Spændingen mellem de centripetale og de centrifugale kræfter skaber altså også
dynamikken i en god historie, idet man som publikum oplever, hvordan ens opfattelse af
rigtigt og forkert ud fra få argumenter kan vendes på hovedet gennem repræsentationen
af en anden mulighed.
I forhold til at være frontgænger med henblik på at implementere kulturel
mangfoldighed, er Parminder meget tilbageholdende, fordi han vil undgå kategoriseringen
55