Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

forestillede os, det ville være. Det interessante har særligt været at se dette fællesskab ud fra et nyt perspektiv, nemlig migrantens, hvor Bhabhas fokus på det perifere blik har været indsigtsfuldt at benytte, fordi det udover vores interviewsamtaler kunne give os en forståelse for potentialet i, som Bhaktin ville have sagt, at vende de normative forståelser af samfundsstrukturen på hovedet. Ud fra denne ’venden på hovedet’ mener vi nemlig, at der gives et rum til et nyt fællesskab, og i vores kontekst ser vi dette som teaterforestillingens fællesskab. Et fællesskab opstået på baggrund af henholdsvis mistro, nysgerrighed, indlevelse, forståelse, indsigt, genkendelighed og almenmenneskelighed. Komponenterne danner således en samhørighed og med andre ord et fællesskab på tværs af kulturelle forskelle, der er opnået på baggrund af det repræsentationsrum, vi har lokaliseret i teaterrummet. Hvordan kommer kulturel mangfoldighed til udtryk i vores teatersammenhæng? De ovenfornævnte komponenter tilsat den gode universelle historie mener vi således er bærende i forhold til at kunne snakke om en institutionalisering af det dialogiske tredje rum i teaterrummet. Derudover ser vi dem som ekstremt vigtige faktorer med henblik på at kunne tale om kulturel mangfoldighed. Eksisterer de ikke, udvandes hele grundlaget for interkulturel forhandling og kommunikation. Den forhandling og dialog, vi efterspørger i teaterrummet, vil altså uden disse forudgående processer slet ikke komme på tale, fordi den enkeltes udvidelse af egne ståsteder uden disse elementer får meget svært ved at udstrække sig. Vi mener således, at kulturel mangfoldighed i vores teatersammenhæng først og fremmest kommer til udtryk gennem disse forudgående, under forestillingen gældende og efterfølgende processer, der betinger udviklingen af de ovenfornævnte bærende komponenter. Dernæst skal det som tidligere anført understreges, at det kulturelt mangfoldige i høj grad er noget, som vi har tilført stykket i samtalen med vores interviewpersoner. Dels med vores afsæt i konferencen, og dels ud fra vores teoretiske optik med fokus på Bhabhas hybriditetsbegreb. I forhold til de noget stålsatte bemærkninger, når kulturel mangfoldighed blev bragt på banen, opstod der dog efterhånden en mere flydende kobling mellem dette begreb og teaterforestillingen. For eksempel sagde Parminder, at man ikke kunne undgå at skrive sig ind på den politiske agenda i arbejdet med en historie fortalt fra et migrantperspektiv. Martin henviste også til eksemplet fra 2. akt, hvor scene og publikum var tænkt sammen inden for rummets fire vægge. Han gav udtryk for, at det var tænkt som en bevidst åbning mellem skuespillere og publikum, samt en mulighed for at publikum kunne se hinandens forskellige reaktioner, idet akten portrætterer, hvordan 76
vidt forskellige verdensopfattelser støder sammen. Astrid tilføjede ydermere, at stykkets afslutning kan forstås som et samlet Tyrkiet og Danmark. Der bliver således frembragt flere eksempler, der i overensstemmelse med både Bakhtin og Bhabha er med til at udfordre den normative forståelse af det nationale. Der har med andre ord været forhandlinger i gang på Mungo Park, som samtidig repræsenterer en forhandling mellem majoritets- og minoritetsforståelser af det nationale. Og her spiller flere faktorer ind. Fordi hvordan kan en diskussion af repertoire og repræsentationsrum egentlig relateres til vores udlægning af Bakhtin og Bhabhas iscenesættelser af modkultur og forhandlinger af det nationale fællesskab? For at tage repertoiredelen først, så lægger Parminder selv op til den politiske agenda, der ikke kan undgå at blive berørt i et eksempel som Et andet Sted. Således giver migrantperspektivet i teaterforestillingen et bud på, hvordan 70’erne eksempelvis også kunne opfattes i danmarkshistorien, når denne periode genfortælles fra et tyrkisk indvandrerperspektiv34 . Rent teoretisk udsendes der herved et modargument til den for Bhabha pædagogiske fortælling om det danske nationale fællesskab. I forhold til repræsentationsrummet og dermed den mere konkrete forhandling, der finder sted på Mungo Park, ses det i måden, hvorpå Martin ønsker at formidle viden om det arrangerede ægteskab ud fra en tyrkisk forståelse, på trods af at han selv relaterer til en dansk majoritetsfortælling. Martin fremhæver at der inden for integrationsdebatten i Danmark ikke skelnes mellem arbejde og familieliv, og det arrangerede ægteskab er således en af de faktorer, der bliver udgrænset til periferien. Astrid åbner ligesom Martin op for, at kulturelle værdier af tyrkisk og dansk karakter kan sameksistere i fortællingen om danmarkshistorien - i hvert fald i repræsentationsrummet. Den måde, de udfordrer normen på er således gennem den interkulturelle kompetence, som de begge har udviklet igennem arbejdsprocessen med Et andet Sted. På den måde bliver det svært at undsige sig koblingen mellem det kulturelt mangfoldige og de processer der har været konstituerende i forbindelse med teaterforestillingen. De publikummer, som vi snakkede med, var ikke nær så afvisende overfor kombinationen af Et andet Sted og debatten om manglende kulturel mangfoldighed. Umiddelbart tolker vi forskellen som et udtryk for, at dette publikum selv vælger at gå ind i debatten som repræsentanter for det flerkulturelle. I interviewet lagde de stor vægt på, at stykket repræsenterede mange af deres dagligdagsproblematikker i det danske samfund uden for teatret, og at de samtidig følte, at deres familiehistorie i Danmark blev repræsenteret på en troværdig måde. Det, at publikumsinformanterne ikke alle sammen havde tyrkisk baggrund, gjorde, at nogen af dem relaterede direkte til historien om den 34 Det skal her tilføjes, at billedet, der tegnes i forestillingen, ikke kun bidrager til en nationalromantisk forestilling om arbejderklassens fremdrift. 77
Page 2 and 3:
Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5:
Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7:
Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9:
Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11:
kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 12 and 13:
konstant øvelse som individ, men i
Page 14 and 15:
om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17:
skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19:
kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21:
ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23:
som socialt middel mellem privatper
Page 24 and 25:
En manifestation af det dialogiske
Page 26 and 27: arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29: kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 30 and 31: Kritikken heraf kunne, og har være
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 34 and 35: specifikke eksempel, i og med at vi
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 38 and 39: Bakhtin og Bhabha i en teatersammen
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63: ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65: Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67: når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69: evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71: Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73: hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75: Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 78 and 79: tyrkiske indvandrer, der kom til la
Page 80 and 81: på sidstnævnte kunne være teater
Page 82 and 83: snige sig ind i definitionen af det
Page 84 and 85: feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87: spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89: Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90: Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?