Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

forskningsinterview som det, Cecilie Rubow kalder interviewet som deltagerobservation
(Hastrup, 2003: 227). Med andre ord er interviewene ikke et udenforstående blik på vores
empiriske objekt, de er tværtimod en del af vores observation og vidensindsamling og
ikke mindst en klar indikation af grænsefeltet for det, vi gerne vil analysere.
Den fælles interesse for samtalen er teaterstykket Et andet Sted, men fordi denne
interesse også umiddelbart er den eneste berøringsflade mellem os som interviewere og
den/de interviewede, er interviewet […] sædvanligvis mere koncentreret og fokuseret end
samtalen mellem mennesker på privat basis (Hastrup, 2003: 235). Dette kan medføre, at
parterne enten er rørende enige eller undervejs i samtalen bevæger sig med forsigtighed
om emnet (Hastrup, 2003: 235). I vores tilfælde har vi skullet tillære os denne skelnen
mellem private samtaler og samtaler, der samtidig er et forskningsinterview. Vi blev for
eksempel nødt til at ændre vores spørgsmål efter første interview, fordi de simpelthen var
for abstrakte og faktisk for akademiske i forhold til det, vi gerne ville håndgribeliggøre. Vi
vil bruge interviewene som del af vores empiriske data, da interviewene giver anledning
til en samtale om forskelle og fællesskaber mellem mennesker, der aldrig har snakket
sammen. Antropologien bidrager til denne samtale ved sin form for deltagelse og kritik
(Hastrup 2003: 243).
Interviewmetode
Vores praktiske udgangspunkt for at udføre de forskellige interviews har været Steinar
Kvales Interview- en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Herigennem
betragter vi vores interviews som kvalitative forskningsinterviews værende:
1. En specifik professionel form for samtaleteknik, hvori der konstrueres viden
gennem interaktion mellem intervieweren og den/de interviewede. Intervieweren
spørger, og den interviewede svarer.
2. En grundlæggende erkendelsesform: viden skabes gennem samtalen.
3. En menneskelig virkelighed, der bliver sprogliggjort gennem samtalen
(Kvale, 1997: 47).
Vi har benyttet os af den halvstrukturerede interviewform (Kvale, 1997:129) for at kunne
forfølge uforudsigelige temaer undervejs. Når vi skriver, at vi bruger Kvale som praktisk
udgangspunkt, mener vi også metoden til at omforme akademiske spørgsmål til mindre
abstrakte og mere tilgængelige spørgsmål, med det formål at få interviewpersonerne til at
sætte ord på deres tanker. Ydermere har hans tilgang fået os til at reflektere over vores rolle
som forskere og i denne forbindelse over forskellen på samtalen som interview og samtalen
21