Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

Kritikken heraf kunne, og har været, at det kirkelig-feudale samfund netop har accepteret karnevalsfesterne på grund af deres begrænsede periode. Sagt med andre ord har det officielle samfund kunnet opretholde sin autoritære, strukturelle rolle på grund af festlighederne. På denne måde kan karnevallet opfattes som en ventil, hvor modstanden ender med kun at blive manifesteret i underholdningen. Argumentet for at dette ikke er tilfældet, kan findes i, at latteren ikke er bundet op på tid. Den er med til at motivere og organisere karnevallet, og den kan fortsætte ud over karnevallets kortvarige periode. Hermed bliver en anden sandhed mulig (Lachmann, 1988-1989: 123-125). Samtidig har der været tilstrækkelige mængder af forstyrrende modspil under karnevallet, på en sådan måde at en genoptagelse af normaliteten forud for karnevallet ikke er mulig. Vi er både interesserede i det kortvarige og det længerevarende forandringspotentiale under og efter karnevallet. Dels i form af den repræsentation af samfundet, som karnevallet fremstiller i dets forskudte omgivelser. Dels i form af den kommunikative styrke illusionen fører med sig, idet den viser en anden mulighed. Dét at latteren ikke er bundet op på tid, kommer især til udtryk i den folkelige latterkulturs forskellige former: de karnevaleske udtryksformer. Selv nævner Bakhtin 3 hovedtyper: • De rituelle og visuelle former (karnevaller, forskellige former for latteraktivitet på offentlige pladser osv.) • Litterære værker (herunder parodier) af forskellig art: mundtlige og skriftlige, på latin og folkesprogene • Det familiære sprog på gader og pladser og dets forskellige former og genrer (bandeord, slang, eder, forbandelser mm.) (Bakhtin, 2001: 23). Disse udtrykker klart hans ønske om at udvikle en litterær genre, der med sine symboler og riter fra karnevallet udgør karnevalslitteraturen. Lachmann mener, at det er med denne karnevalske energi, at karnevallet kan nå ud over dets afgrænsede periode. Ud over det karnevaleske i teatrets repræsentationsrum er vi interesserede i, hvordan energien manifesterer sig i samtalerne omkring stykket uden for det midlertidige rum, og i hvilke transformationer der sættes i gang. Langt hen ad vejen drejer det omfattende problemfelt i Rabelais-bogen sig om at forstå de centripetale kræfter, der driver samfundet, for derefter at kunne give det modstand med den centrifugale styrke. Heri ligger karnevalslitteraturen som folkets revolutionære våben imod den officielle kultur. Litteraturen kan – ligesom karnevallet – sætte alle stemmer lige i ophævelsen af hierarkiet. Ligeledes kommer det usynliggjorte i samfundet frem i lyset gennem latteren, idet alle griner af alle og af sig selv. Vi ser på baggrund af ovenstående 30
et potentiale i at inkorporere det karnevaleske og det dialogiske i en teatersammenhæng for på den måde at viderekommunikere dets muligheder for at udfordre det nationale fællesskab. Overordnet forstår vi, at med den karnevaleske verdensforståelse og de genremæssige muligheder, der er for at bringe denne energi ud over den afgrænsede karnevalsperiode, er der en mulighed for at udfordre det udenforstående samfund, hvilket i vores tilfælde er den nationale konsensusforestilling. Fra Bakhtins egen marginale position medfører dette en anerkendelse af de mange andre stemmer, der findes i samfundet og selvfølgelig af de konflikter, der hermed vil opstå i forhandlingen om, hvilke ændringer der kan blive realiseret inden for den officielle kultur. Her kommer det dialogiske princip til undsætning i form af sin positive form, der giver plads til flere forskellige betydninger. Bakhtin skriver, som tidligere nævnt, inden for en russisk kontekst, samtidig med at han beskæftiger sig med kultur og tekster fra antikken til renæssancen. Disse eksempler er ved hjælp af Benedict Anderson blevet relevante i en nutidig sammenhæng med henblik på forestillingen om det nationale og teatret som repræsentationsrum, inden for hvilket de udenfor gældende normer forskydes. Som akkompagnement til Bakhtins karnevaleske verdensforståelse og genre vil vi nu bevæge os hen i en mere tidssvarende kontekst. Her er det migranten i en postkolonial verden, som rummer potentialet for at give et nuanceret bud på, hvordan forestillingen om nationen kan omformuleres set gennem dennes perifere optik. Ydermere præsenterer vi den hybridiseringsproces, der opstår i forhandlingen mellem centrale og perifere forestillinger. Dette vil bringe os fra den overordnede problemstilling, om teaterstykkets forandringspotentiale i forhold til samfundet, over til at diskutere den mere præcise kontekst, som er relationen mellem det migrerede flerkulturelle og den nationale forestilling. Bhabha og kulturel hybriditet Homi Bhabha introducerer i sin essaysamling The Location of Culture13 begrebet ’the third space’ 14 , der handler om at befinde sig imellem kulturer. Denne position udpeger han som et udpræget mulighedsrum for tværkulturel indsigt, forhandling og forandring. Da vores interesse ligger i undersøgelsen af teatrets potentiale som kommunikationsform imellem forskellige kulturer og deri muligheden for interkulturel udveksling, mener vi, at Bhabhas tredje rum vil være et oplagt teoretisk redskab til at nuancere og konkretisere denne proces. 13 The Location of Culture blev første gang udgivet i 1994. Vi refererer til udgivelsen fra 2004. 14 vilket vilket vi, i det følgende, vil oversætte til det det tredje rum. rum. 31
Page 2 and 3: Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5: Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7: Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9: Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11: kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 12 and 13: konstant øvelse som individ, men i
Page 14 and 15: om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17: skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19: kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21: ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23: som socialt middel mellem privatper
Page 24 and 25: En manifestation af det dialogiske
Page 26 and 27: arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29: kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 34 and 35: specifikke eksempel, i og med at vi
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 38 and 39: Bakhtin og Bhabha i en teatersammen
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63: ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65: Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67: når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69: evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71: Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73: hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75: Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 76 and 77: forestillede os, det ville være. D
Page 78 and 79: tyrkiske indvandrer, der kom til la
Page 80 and 81:
på sidstnævnte kunne være teater
Page 82 and 83:
snige sig ind i definitionen af det
Page 84 and 85:
feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87:
spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89:
Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90:
Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?