Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

snige sig ind i definitionen af det kulturelt hybride, fordi det jo netop kun fremstår som en dynamisk og blandet kulturforståelse, idet denne definition sættes over for det modsatte, nemlig den statiske og ensformige, rene kultur. Hvis man således drejer lidt på begrebet, ses dermed konturerne af en ny binær opdeling og dermed risikerer Bhabha faktisk at hans hybriditetsbegreb bliver essentialiserende. I afsnittet om Bakhtin nævnte vi at en kritik kunne være, at karnevallet og dermed teatret i vores tilfælde kun accepteres i samfundet på grund af den funktion, det repræsenterer, når det skaber en ventil, hvor strukturelle og formelle normer kan udfordres og vendes på hovedet. Set med denne optik, kan samfundet således fortsætte ufortrødent efter den kortvarige, intervenerende periode. Der er som nævnt både argumenter for og imod i relation til denne kritik. Lachmann siger blandt andet, at den karnevaleske energi fortsætter, selv når samfundet ikke længere er vendt på hovedet, hvilket vi ligeledes mener er potentialet, når dette indskrives i vores nutidige teatersammenhæng. Vi fik særligt i sidste del af analysen opstillet en række potentialer inden for teatret i forhold til den felt, vi undersøger. Her var det især det kommunikative potentiale og i forlængelse deraf teatrets potentiale for at kunne portrættere et flerstemmigt billede af et givent tema, som vi valgte at fremdrage ud fra vores interviewsamtaler. Vi mener dog også, at en pointering af teatrets begrænsning er interessant, hvilket vi ligeledes berørte kort i analysen. Først og fremmest påpegede Astrid teatrets tendens til at blive trængt op i et højborgerligt hjørne, hvilket vi umiddelbart ser mere som en problematik med rødder i en debat om klasseskel, og derfor er det umiddelbart en problemstilling, der bevæger sig væk fra vores kontekst. Denne problematik kom imidlertid også til udtryk under CKI’s konference gennem problematiseringen af, hvem der i sidste ende bruger teatrene i Danmark. I diskussionen viste det sig i høj grad at være den midaldrende lyshårede dansker, der kom i teatret, hvilket satte gang i snakken om publikumsudvikling generelt og det flerkulturelle publikum især. Emnet er interessant i sig selv, og det kunne sagtens have været en berøringsflade, vi kunne have valgt at fokusere på i dette speciale i forhold til, hvor vidt den interkulturelle dialog kan nå. Dog mener vi, at problemet relaterer sig mere til den nationale scene end til vores specifikke teaterrum, da publikumstilstrømningen her var mere spraglet end den ovenfornævnte definition. Dette giver os ikke desto mindre yderligere belæg for at sige, at vores teaterforestilling er i besiddelse af noget nyskabende, og at dette således også gør sig gældende med henblik på ovennævnte problematik. Dog skal det siges, at det kommunikative potentiale på tværs af kulturelle forskelle, som vi således ser realiseret i vores teatersammenhæng, meget let kan blive overset, hvis ikke der fremover gøres noget 82
på publikumsudviklingsfronten. Teatret kan på denne måde undgå at blive kendetegnet som en ensidig institution, der placerer sig i et højborgerligt dansk hjørne, hvilket ikke umiddelbart opildner til et flerkulturelt publikum. Som vi var inde på i vores metodiske observationer, var der netop stor forskel på de fire aftener, vi var inde at se stykket. Dynamikken var simpelthen forskellig, hvilket vi blev enige om især hang sammen med, hvilket publikum der var til stede. Med det skal også siges, at den interkulturelle dialog er selvsagt afhængig af det blandede publikum. Med de komponenter vi fremsætter, er der ikke decideret lagt op til negligering af den lange teaterhistorie, som de vesteuropæiske klassikere trods alt bygger på. Tværtimod ses det tydeligt i interviewene, hvordan Et andet Sted på mange måde er en videreudvikling af Ibsens familiefokus i dramaet. Både Martin og Astrid nævner Ibsen som banebrydende i familiefortællingen, og de understreger, hvordan migrantperspektivet i denne historie går ind og ekspanderer traditionen for sådanne fortællinger. Dette får os til at tænke på en kommentar, som Parminder kom med under sit interview: Hvis du kigger på amerikansk film. Du ved i 40-50’erne, ik’. Så havde du den europæiske liberationsbølge på grund af 2. Verdenskrig. De tog til USA. De var med til at få amerikansk film til at opblomstre igen. De kom med det her andet blik, men de lavede jo film om amerikanere, ik’. Det var jo ikke kommunistiske eller jødiske amerikanere, de lavede film om. Det var jo ærkehvide, WASP amerikanere. Men de havde et blik, en måde at fortælle på, som genopblussede amerikansk film (Bilag 1: 8-9). Med citatet mener vi, at Parminder giver udtryk for det, som Martin og Astrid taler om i forhold til de træk i Et andet Sted, der minder om Ibsens fortællinger om familien. Et andet Sted bidrager med en dynamik til dette emne i form af det utraditionelle fortællerblik historien bliver fortalt fra. Inkorporationen af det kulturelt spraglede går således fint i spænd med de vesteuropæiske traditioner, hvorfor debatten måske ikke behøver at diskutere nedprioritering af traditioner i ligeså høj grad som en fornyelse af disse. I forlængelse heraf handler det interkulturelle blik også om at gøre sig bevidst om de traditioner, man selv relaterer til, hvilket Martin og Astrid gør i form af referencen til Ibsen, og hvilket Parminder gør i ønsket om at fortælle danmarkshistorien fra et migrantperspektiv. Med dette afsæt træder den tværkulturelle dialog i kraft, hvilket netop er den, vi ser et behov for, når det handler om, hvad den interkulturelle fornyelse i teatret skal være. Antropologisk tilbageblik Afslutningsvis giver det mening at diskutere vores antropologiske fremgangsmåde for på den måde at give vores indspark til debatten mere slagkraft. Først og fremmest har 83
Page 2 and 3:
Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5:
Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7:
Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9:
Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11:
kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 12 and 13:
konstant øvelse som individ, men i
Page 14 and 15:
om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17:
skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19:
kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21:
ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23:
som socialt middel mellem privatper
Page 24 and 25:
En manifestation af det dialogiske
Page 26 and 27:
arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29:
kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 30 and 31:
Kritikken heraf kunne, og har være
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 34 and 35: specifikke eksempel, i og med at vi
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 38 and 39: Bakhtin og Bhabha i en teatersammen
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63: ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65: Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67: når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69: evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71: Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73: hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75: Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 76 and 77: forestillede os, det ville være. D
Page 78 and 79: tyrkiske indvandrer, der kom til la
Page 80 and 81: på sidstnævnte kunne være teater
Page 84 and 85: feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87: spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89: Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90: Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?