Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Forestillingens fællesskab – et indspark i
mangfoldighedsdebatten
- Vores konklusion
Motivationen til dette speciale tog form i forbindelse med konferencen Kunsten at
inkludere. Denne konference har hele vejen igennem i forskelligt omfang figureret som
en referenceramme omkring vores mere specifikke undersøgelse, og den har beriget
samme med en aktualitet og en efterspørgsel ude i ’den virkelige verden’. Gennem
hele processen har dette været en motiverende drivkraft for vores ønske om at bidrage
med et nyt indspark i mangfoldighedsdebatten. Desuden har denne referenceramme
givet os nogle begreber med på vejen, som har været både givende og udfordrende i
specialets endelige udformning. Specielt har de meget flydende termer, der lagde sig til
mangfoldighedsdebatten, såsom ’kulturel mangfoldighed’ og ’interkulturel dialog’, været
udfordrende at arbejde med grundet deres uhåndgribelighed, men samtidig har begreberne
været berigende, fordi denne uhåndgribelighed har givet os muligheden for at opstille
vores egen forståelse af disse, når de blev indsat i vores specifikke kontekst.
Denne forståelse har vi blandt andet kunnet uddybe ved at inddrage et teoretisk apparat,
der ligeledes var af meget abstrakt karakter, men som vi fandt operativt i forhold til vores
afgrænsede nedslagsområde, nemlig teatrets forskudte virkelighed portrætteret gennem
det repræsentationsrum, som vi mener teatret lægger vægge til. Med inspiration fra dette
teoretiske apparat har vi selvstændigt kunnet pege på en række komponenter, som vi ud
fra vores undersøgelse har kunnet konkludere som værende essentielle for et kulturelt
mangfoldigt udtryk, og dermed har vi kunnet sætte ord på vores egen forståelse af denne
term.
Vores teori har således været ekstremt udslagsgivende i forhold til, hvordan vi har
valgt at gå ind i vores undersøgelse, og hvad vi har fået ud af den. Med vores teoretiske
sammenstilling af Bakhtin og Bhabha i form af det dialogiske tredje rum har vi uden at
overse rummets abstrakte natur foretaget en manifestation af dette på baggrund af vores
eget empiriske materiale. Dette har blandt andet hjulpet os med at konkretisere en term
som ’interkulturel dialog’, idet det dialogiske tredje rum sætter fokus på forhandlingen,
der netop opstår gennem dialog på tværs af kulturelle forskelle. Denne forhandlende
dialog har således åbnet op for en mere nuanceret forståelse af sådanne forskelligheder,
og dermed har den fungeret som en inspirerende tilgang til vores undersøgelse af kulturel
mangfoldighed.
Dernæst har vi ud fra dette kunnet konkludere, at Mungo Parks repræsentationsrum i
forbindelse med Et andet Sted, i og med at det sætter en alternativ nationalfortælling i
85