Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

ammerne af ét og samme repræsentationsrum. Det vigtige for Pauline Aisha og Semiha
ligger i, at alle perspektiver blev portrætteret ligeværdigt, uden om kategoriseringer som
rigtigt/forkert og godt/ondt, på trods af, at de umiddelbart kunne virke som diametrale
modsætninger. Samtidig ytrer de, at den nuancering er vigtig at fortælle til dem, der
relaterer sig til et dansk majoritetsfællesskab, hvor forestillingen om den tyrkiske
indvandrerfamilie ofte fremstår meget fastlåst.
Denne afvigelse fra den hierarkiske opdeling ligger i klar forlængelse af den midlertidige
ophævelse af hierarkiske relationer, hvilken var hele fundamentet for den særlige form
for kommunikation, der ifølge Bakhtin kunne lade sig gøre under karnevallet, og som
potentielt kunne forandre hverdagslivet udenfor. Som belyst i teorikapitlet sætter han med
sin karnevaleske optik netop fokus på en verden, hvor syncretism and a myriad of different
perspectives are permitted (Lachmann, 1988-1989: 118). Det samme gælder Bhabhas
ophævelse af binære oppositioner, idet de efter hans mening har en hæmmende effekt
på interaktion og forhandling. Disse rangordensophævelser er ekstremt iøjnefaldende i
Et andet Sted, fordi skuespillerne, som Astrid påpeger, formåede at lave alle personerne
både sympatiske og usympatiske. [M]an kunne godt følge det de gør, men samtidig kan
man også se, at de er helt vildt strenge og lægger helt vildt meget pres på, og er helt vildt
egoistiske, alle parter (Bilag 1: 27).
Det gode og det onde lægges på hylden til fordel for en kompleks og antiheroisk
portrættering af mennesket ud i dets mange nuancer. Dette åbner op for en menneskelighed,
som kun få kan undsige sig at være bekendt med. Denne menneskelighed er lige præcis
almenmenneskelig, og den overgår forskelligheder som race, kultur og traditioner. Det
almenmenneskelige åbner, som beskrevet i første del af analysen, netop op for noget bekendt
og ligeværdigt mennesker imellem på tværs af kulturel diversitet. Denne genkendelse kan
fungere som bindeleddet, eller sagt på Bhabhask; som forhandlingsgrundlaget mellem
ens egen mening og et umiddelbart modstridende synspunkt.
Det perifere blik
En anden interessant vinkel på det multi-perspektive, forhandlende og dialogiske tredje
rum finder vi i den nytænkning, der præger Et andet Sted i og med at det drejer sig om
danmarkshistorien fortalt fra et migrantperspektiv. Det er, som Astrid udtrykker det; en
danmarkshistorie, der aldrig er blevet fortalt (...)det er ligesom indvandrernes krønike
(Bilag 1: 36). Dette er først og fremmest spændende, fordi det nye perspektiv på en i
historiebøgerne og i (danske) folkemunde fastlåst historie, kaster et nyt lys på, hvorfor
den har udviklet sig, som den har, hvilke begivenheder der har været skelsættende, og
hvordan disse har sat deres præg på det Danmark, vi kender i dag. Majoritetsdanskerens
62