Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

på sidstnævnte kunne være teaterforestillinger, der nyfortolker klassikkere med en interkulturel dimension. Friends kunne have været et sådant eksempel, hvis symbolerne fra serien havde været genkendelige, og hvis manuskriptet derudover var blevet tilpasset den dobbelte betydning, der egentlig var lagt op til med asylansøgernes fortællerperspektiv på vennernes historie. Dette er opnået langt bedre inden for filmens verden i den norske kortfilm Skylappjenta36 , der er en nyfortolkning af den klassiske fortælling om Rødhætte. I filmen portrætteres en anderledes Rødhætte i form af en norsk-pakistansk pige på vej til sin pakistanske bedstemor. Historien er bekendt, men undervejs overraskes man af, at ulven er en pakistansk taxachauffør, der planlægger at bortføre pigen til sit hjemland. Det genkendelige eventyr udfordres således af nye elementer, der åbner op for, at der er flere perspektiver på samme historie. Samtidig formidler filmen den ambivalens, der opstår for den flerkulturelles søgen efter sin egen identitet. Vores komponenter kan dels bruges som en mulig model og eventuelt best practice37 på området, dels som bærende processer i forhold til en institutionalisering af det dialogiske tredje rum i teaterrummet og dels som interessante overvejelser til diskussion med henblik på en konkretisering af, hvad det er Mungo Park har formået i denne sammenhæng. Vi finder disse refleksioner interessante med henblik på, hvordan denne enkeltstående teatersammenhæng efterfølgende kan blive en ytring i den udenforstående samfundsdiskussion om manglende kulturel mangfoldighed i kunst- og kultursektoren. Derudover mener vi, at det bliver et performativt udsagn i forhold til den udenforstående, reproducerede nationale fortælling om, hvad det vil sige at være dansk og høre under danmarkshistorien. Hvordan det kulturelt mangfoldige kommer til udtryk, kan på den måde besvares på to niveauer. Først er der niveauet omkring teatersammenhængen på Mungo Park ved stykket Et andet Sted. Dernæst er der et overordnet niveau, hvor teaterfællesskabet breder sig som ringe i vandet, når de involverede forlader forestillingens fællesskab. Sagt med andre ord fungerer teatret som en modkultur til det udenforstående samfund, idet stykket er med til at lave sprækker i den pædagogiske nationale fortælling, hvilket forankres hos både producenter, skuespillere og publikum gennem den interkulturelle indsigt og kompetence, de har opbygget. I specialets indledning henviser vi til et citat af Kafka, hvor han nævner, at distancen til de lidelser, der er i verden, kunne være den ene lidelse, man kunne undgå. Overført til de udfordringer det danske samfund står overfor med henblik på den kontinuerligt 36 En kortfilm skrevet og instrueret af norsk-pakistanske Iram a, der udkom i 2009, og som blandt andet blev vist til åbningen af den flerkulturelle filmfestival Salaam i september 2010. 37 Best practice er en teknik, en metode, en aktivitet etc., der med henblik på et bestemt problemfelt giver et bud på en måde at komme frem til et mere effektivt udfald end andre teknikker, metoder, processer inden for dette område har været i stand til. 80
spredende kulturelle mangfoldighed, så fremstår teatret i denne sammenhæng som et brugbart medie, hvormed en nærhed er mulig midt i forsøget på at distancere sig til de konflikter, der naturligt forekommer, når den nationale forestilling udfordres af forskellige forståelser. I teaterrummet kan man teste sine kulturelle forståelser og verdensopfattelser uden, at der peges på specifikke personer blandt publikum. Således bliver forestillingen distanceret og nærværende på en gang, idet problematikkerne på scenen er genkendelige, hvorfor de derfor også går ind og rykker ved - eller tester - de enkelte publikummers kulturelle ståsteder. Det dialogiske tredje rum kan således opfattes som en tredje part mellem de forskellige publikummer, der side om side reagerer på vidt forskellige måder på grund af forskellige forudsætninger for teateroplevelsen. Ligesom forståelsen af kultur er det altså et bøjeligt begreb, der i dette tilfælde tager form i udførelsen af en teaterforestilling. Hermed også sagt, at den distance, som Kafka nævner, kan forstyrres ved denne form for institutionalisering. Det dialogiske tredje rum har ligeledes potentiale i andre kunstneriske sammenhænge som for eksempel i den interkulturelle læring mellem lærer og elev, hvor filmmediet er et brugt kunstnerisk undervisningsincitament38 . Vi mener således, at repræsentationsrummet med fordel vil kunne undersøges i andre kunstneriske sammenhænge39 . Mere konkret giver det plads til, at nysgerrigheden, der ligger i nær forbindelse med mistroen eller distanceringen, får et spillerum, hvor forskellighederne kan blive anerkendt i stedet for at blive undgået. Således kan vi hermed, på baggrund af egen erfaring, tilslutte os udtalelsen i Kulturministeriets teaterrapport om teatret som et særligt rum , et socialt reservoir og et mulighedsrum med potentiale for at blive en radikalt anderledes indgribende dynamo i samfundsudviklingen40 . Den kritiske optik Vores speciale er på mange måder gennemsyret af en omfavnelse af alt, hvad der går på tværs af kultur. Vi ser et stort potentiale i at tage de tværskuende briller på inden for det felt vi bevæger os i, for derigennem at kunne nedbryde den meget kategoriserende opdeling af kultur. Denne optik har vi ikke mindst tillagt os i forlængelse af Bhabhas hybriditetsbegreb kombineret med Bakhtins dialogiske forståelsesramme. Vi mener dog samtidig, at denne optik kræver en kritisk anskuelse for ikke at blive alt for idylliserende i sin verdensanskuelse. Eksempelvis skal Bhabha passe på ikke at reproducere de binære konstruktioner, han i så høj grad ønsker at skrive sig væk fra. Disse mener vi nemlig kan 38 enrik Poulsen, der er medforfatter af Gyldendals grundbog Vild med dansk for 7.-9. klasse, nævner blandt andre filmmediet som dynamisk værktøj, når den internationale dimension og den flerkulturelle elevs resourser skal inddrages i undervisningen. 39 er skal det dog siges at de forskellige kunstneriske udtryksformer har forskelligt potentiale. f. eksempelvis Parminders udtalelse om teatrets vidde rammer i modsætning til filmens. 40 f. afsnittet Potentialet i teatret i introduktionen. 81
Page 2 and 3:
Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5:
Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7:
Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9:
Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11:
kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 12 and 13:
konstant øvelse som individ, men i
Page 14 and 15:
om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17:
skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19:
kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21:
ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23:
som socialt middel mellem privatper
Page 24 and 25:
En manifestation af det dialogiske
Page 26 and 27:
arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29:
kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 30 and 31: Kritikken heraf kunne, og har være
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 34 and 35: specifikke eksempel, i og med at vi
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 38 and 39: Bakhtin og Bhabha i en teatersammen
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63: ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65: Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67: når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69: evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71: Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73: hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75: Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 76 and 77: forestillede os, det ville være. D
Page 78 and 79: tyrkiske indvandrer, der kom til la
Page 82 and 83: snige sig ind i definitionen af det
Page 84 and 85: feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87: spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89: Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90: Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?