Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

More documents

Recommendations

Info

Bakhtin og Bhabha i en teatersammenhæng Efter at have beskæftiget os med udvalgte teoretiske begreber fra henholdsvis Bakhtin og Bhabha vil vi nu afslutningsvis opsummere, hvordan de to på den ene side kan siges at udtrykke nogle fælles forståelser, og på den anden side komplementerer hinanden i forhold til at benytte deres begreber i en teatersammenhæng. Vi ser først og fremmest nogle fælles træk hos Bakhtin og Bhabha i forbindelse med den måde, Bakhtin sætter karnevallet som modkultur til det udenforstående samfund, og den måde Bhabha fremstiller et tredje rum som kontrast til den begrænsende forestilling om det nationale. Derudover kan Bhabhas brug af kunstneriske eksempler til at argumentere for hans teoretiske udredninger på mange måder spejle sig i Bakhtins brændende interesse for at formulere en karnevalesk genre. Der hvor vi i særlig grad finder det interessant at Bakhtin og Bhabha komplimenterer hinanden, er i deres samstemmige betoning af det ambivalente som en positivt udfordrende størrelse, der åbner op for dialog og forhandling. Derudover udtrykker Bakhtin sig oftere gennem konkrete eksempler, hvor Bhabha fremsætter lange teoretiske forklaringer, hvilket har gjort at vi i nogle tilfælde har kunnet bruge Bakhtins eksempler til at konkretisere Bhabha. Et eksempel kunne være at sammenligne Bakhtins modkultur med Bhabhas forhandling af nationen eller den folkelige karnevalsfest med det tredje rum. I andre tilfælde har vi kunnet bruge Bhabha til at sætte det karnevaleske i spil i forhold til en mere tidssvarende kontekst end den middelalderlige karnevalsfest. Disse fællesnævnere er på trods af forskellig kontekst med til at give os et samlet teoretisk afsæt. I en kobling af de to ser vi således muligheden for en udvidelse af dem begge i en indførelse af begrebet ’det dialogiske tredje rum’ 20 . Med det dialogiske tredje rum som en samlet teoretisk betegnelse går vi således ind i vores teatersammenhæng med en målrettet optik, som, vi mener, er frugtbar i forhold til at belyse, hvad kulturel mangfoldighed bliver til i det repræsentationsrum, denne institution lægger vægge til. Teaterverdenen som nedslagspunkt inden for den danske kunst- og kultursektor er teoretisk interessant, fordi vi synes, at denne kan bidrage med nye måder at iscenesætte nogle ofte ret fastlåste historiske og samfundsmæssige tematikker. Disse, der netop kan være svære 20 Denne betegnelse er således vores egen, og den vi vil bruge fremover. Vi er klar over, at der inden for dette begreb findes et hav af tillægsord, som både akhtin og især habha gør brug af, eksempelvis: udfordrende, kreativt, dynamisk, nyskabende, konfliktfyldt, ambivalent, processuelt, forhandlende osv. Ud af disse er det især det forhandlende, udfordrende og ambivalente, vi har fundet relevant i vores undersøgelse, hvilket betyder, at disse betegnelser ligeledes vil forekomme, alt efter hvilken kontekst vi bruger begrebet i. Dette kan umiddelbart virke uovervejet, men det er et bevidst valg, idet vi mener, at det må være muligt at bibeholde hybriditetsbegrebets nuancer sideløbende med, at vi søger en håndgribeliggørelse af dette i vores teatersammenhæng. 38
at begrebsliggøre uden at fastfryse dem, træder inden for den performative kunstart, som teatret er, ind i et nyt rum af mulige måder at blive repræsenteret og perspektiveret på. Måder som ikke på samme vis som mere gængse talerør (aviser, tidsskrifter, akademisk litteratur m.m.) forventes at blive legitimeret set fra den anden ende af teaterkikkerten. Ifølge Helen Gilbert21 kan teatret hjælpe med at udvide den allerede eksisterende litterære teori og i vores sammenhæng de ovenfor nævnte tekster ved at være en fysisk kropslig udtryksform, hvilken har nogle andre - og mere indtrængende - virkninger på dets publikum end den skrevne tekst. Som vi også selv har erfaret, indleves folk på en anderledes måde end ved at sidde med den skrevne tekst eller eksempelvis et manuskript. Gilbert fremhæver i den forbindelse, at: We might argue that the study of theatre has the potential to extend the conceptual frameworks of postcolonial theory by pointing up ways in which key debates in the field are inflected by the shift from texts consumed in written form to those physically embodied in the presence of a live audience (Gilbert, 1999: 2). Det, at der er et levende publikum tilstede, samtidig med at teksten udfoldes kropsligt på scenen, åbner op for en ny interaktiv oplevelse både for afsender, modtager og disse imellem. Dette er under alle omstændigheder tilfældet i Et andet Sted. Som berørt under gennemgangen af Bakhtin taler Hastrup om kultur som illusion, med hvilket hun ligeledes illustrerer, hvordan teatret ud fra dets position som en forskudt virkelighed får lov at gå til ekstremer og udvide gængse forståelser. I forlængelse af dette henviser Hastrup til renæssancens London, hvor teatret blev forvist til de mere perifere områder i samfundet uden for den pæne og formelle verden. Disse områder kaldte man meget deskriptivt The Liberties, idet de formelt set var undtaget fra byens autoritet (Hastrup, 2004: 161): Den sociale og kulturelle distance, som denne placering sikrede, var afgørende for renæssancens dramatik, fordi den tillod en kritisk distance til samfundet. Denne distance gav plads til en ny form for kommentar til det samfund, som teatret var en del af (Hastrup, 2004:162). Hastrups citat stemmer både overens med Bakhtins fokus på modkultur og med Bhabhas fokus på det fra periferien dynamiske og privilegerede udsyn, som netop kræver en distance til center og autoriteter. Rent metaforisk kunne man forestille sig at stå på kanten 21 elen Gilbert skriver inden for den postkoloniale tradition, med hvilken hun karakteriserer teatret som en paraplyterm for enhver form for diskursiv modstand mod undertrykkelsen af eksempelvis klasse, race og køn. un påpeger, at dette kommer til udtryk gennem et dramaturgisk produkt, der præges af stillingtagen til, opposition mod, og nye perspektiver på amerikansk og europæisk imperialisme. I forhold til den debat vi skriver os ind i, finder vi Gilberts formuleringer af teatret som modkultur befordrende. 39
Page 2 and 3: Where hope resides uniquely it is i
Page 4 and 5: Indhold Abstract ..................
Page 6 and 7: Abstract In Denmark there is an ong
Page 8 and 9: Ovenstående introduktion leder os
Page 10 and 11: kunne udvikle scenekunstområdet ti
Page 12 and 13: konstant øvelse som individ, men i
Page 14 and 15: om teatrets kommunikative potential
Page 16 and 17: skulle have fat i, skulle være bre
Page 18 and 19: kunne skabe teaterstykket? Hvad ske
Page 20 and 21: ned i jorden ved én af aktens mest
Page 22 and 23: som socialt middel mellem privatper
Page 24 and 25: En manifestation af det dialogiske
Page 26 and 27: arbejder han gennemgående ud fra e
Page 28 and 29: kulturperspektivunivers ikke bare e
Page 30 and 31: Kritikken heraf kunne, og har være
Page 32 and 33: Med sit hybriditetsbegreb, der blan
Page 34 and 35: specifikke eksempel, i og med at vi
Page 36 and 37: tilgang gives plads til og mulighed
Page 40 and 41: af en tallerken, hvorfra forståels
Page 42 and 43: datter, og hun er nært knyttet til
Page 44 and 45: For Kitt som skuespiller handler de
Page 46 and 47: god idé, det her? Har vi ikke rige
Page 48 and 49: Indsigt Den mistro, nysgerrighed og
Page 50 and 51: Citatet fremhæver ligeledes beslut
Page 52 and 53: En del af indsigten, der er opnået
Page 54 and 55: Troværdighed I researchfasen lå m
Page 56 and 57: i integrationsøjemed. Her er det i
Page 58 and 59: [D]e virkelig intense øjeblikke er
Page 60 and 61: I forbindelse med det kropslige ele
Page 62 and 63: ammerne af ét og samme repræsenta
Page 64 and 65: Denne aversion mod opdelingen af hv
Page 66 and 67: når virkeligheden bliver forskudt
Page 68 and 69: evægelsesfrihed inden for kontrove
Page 70 and 71: Fællesskabet i teatret har altså
Page 72 and 73: hos den enkelte, er vi interessered
Page 74 and 75: Tværkulturel fangst - En diskussio
Page 76 and 77: forestillede os, det ville være. D
Page 78 and 79: tyrkiske indvandrer, der kom til la
Page 80 and 81: på sidstnævnte kunne være teater
Page 82 and 83: snige sig ind i definitionen af det
Page 84 and 85: feltarbejdsmetoden givet os mulighe
Page 86 and 87: spil, fremstiller en beretning, der
Page 88 and 89:
Referencer Litteratur Bakhtin, Mikh
Page 90:
Radio Radioprogrammet ’Eksistens
show all

Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?