Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

Tværkulturel fangst
- En diskussion af repræsentationsrum og kulturel mangfoldighed.
Vi vil i det forestående kapitel diskutere de analyseområder, som vi har fundet
bemærkelsesværdige i forhold til det repræsentationsrum, vi mener er i spil på Mungo
Park i forbindelse med Et andet Sted. I vores interviewsamtaler har vi både været omkring
optakten til repræsentationsrummet, fremtrædende forhandlinger i udførelsen af stykket,
og hvilke forandringer der efterfølgende er blevet sat i bevægelse. I forlængelse af de
normer og erkendelser, der er blevet udtrykt i løbet af interviewsamtalerne, vil vi gerne
diskutere, hvilket performativt udsagn fællesskabet omkring forestillingen Et andet Sted
fremsender i forhold til den omkringværende debat om manglende kulturel mangfoldighed
inden for kunst- og kultursektoren.
Jagten i korte træk
I løbet af vores interviewsamtaler omkring Et andet Sted associerede den enkelte
interviewperson ikke umiddelbart stykket med debatten om kulturel mangfoldighed.
Gentagne gange blev samtalen drejet hen på emner, der i deres optik umiddelbart virkede
mere iøjnefaldende end, at det var et stykke, der havde med kulturel mangfoldighed at gøre.
Parminder afviser, at kulturel mangfoldighed har været på tapetet i forberedelsen af stykket,
og han understreger, at stykket ikke skal forbindes med kategorien ’integrationsteater’.
Martin drejer ligeledes hurtigt snakken over på familieperspektivet i historien. I det hele
taget lægger producentinterviewpersonerne vægt på, at stykket først og fremmest er en
god historie. Som svar på den omfattende researchfase, der har været i forbindelse med
stykket, og som vi i analysen betegner som optakten til det dialogiske forhandlingsrum
i vores teatersammenhæng, er der dog kommet udtalelser, som vi finder interessante i
forhold til, at stykket repræsenterer et innovativt bud på repertoirefornyelse. Arbejdet i
denne fase viser tydeligt, hvordan mistro og berøringsangst har været en udfordring inden
den nødvendige indsigt og forståelse er blevet opnået. Ligeledes er samarbejdet mellem
de involverede, som har bragt divergerende kulturelle forståelser med sig, udmundet
i forskellige forhandlinger, der er blevet overført til repræsentationsrummet. Disse
forhandlinger er ydermere blevet påvirket af den omfattende research, som skuespillerne
har foretaget i forbindelse med deres roller. Hvis man, som vi, tager teoretisk afsæt i
blandt andet Homi Bhabha, så er det sådanne forhandlinger, der giver plads til kulturel
mangfoldighed, da der ikke er én rigtig løsning eller én sandhed. I stedet lægger dialogen
om kulturelle overbevisninger imellem individerne op til en gensidig indsigt i den for den
enkelte forskellige anden. Det er eksempelvis denne indsigt, som skuespilleren Kitt bringer
74