Forestillingens fællesskab [PDF] - Center for Kunst & Interkultur

presse med følelser”. (..) Hans mor og far, de overdrev altid helt vildt meget for at give dårlig
samvittighed med følelser. Altså: ”jeg dør”! [Sønnen] ville gerne til udlandet for at læse, og
hans far var jo bare gået fuldstændig i baglås, for så kunne han jo ikke arbejde der, og han havde
virkelig bare losset på med dårlig samvittighed. Man skal også tage det med et gran salt nogle
gange (Bilag 1: 28).
Der er flere stemmer repræsenteret i denne udtalelse. Først og fremmest sønnen af
kioskejeren, som forsøger at sætte ord på den kulturforskel, han oplever mellem sig selv
og sine forældre. Siden er der den fortolkning, som Astrid har foretaget af den anekdote,
Jakob er kommet tilbage til prøverummet med. Det er tydeligt, at Astrid har observeret en
stor forskel i den måde, man udtrykker følelser på inden for forestillingen om en tyrkisk
kultur i forhold til, hvad hun selv er vandt til. Samtidig er der også den nuance, at sønnen
udmærket er bevidst om denne forskel, hvorfor han står imellem den skarpe opdeling af
tyrkiske og danske værdier. På denne måde kommer der flere forhandlingsmønstre med
ind i prøvesalen. Dels den forhandling der ligger mellem generationerne; forældre og søn
imellem, i måden følelser udtrykkes på inden for den forestillede fælles tyrkiske kultur.
Dels hvordan fortællingen om det tyrkiske bliver tegnet skarpt op inden for fortællingen
om Danmark. Forhandlingerne foregår med andre ord både mellem minoriteterne, samt
minoritet og majoritet imellem. Indsigten er her en forståelse for at kunne navigere
mellem forskelle. Det er dog fortrinsvist forhandlingen mellem majoritet og minoritet,
som vi tager fat i.
Denne forhandling af følelsesmønstre går igen hos Kitt, som opnår en forståelse for den
følelse, der krystalliseres hos moren, idet hendes datter vælger en dansk mand frem for
den mand, familien omhyggeligt har udvalgt til hende.
Det kom dertil, at jeg kunne mærke og stå og spille, at jeg elskede min datter, og at jeg havde
gjort alt for hende, og at hun åbenbart ikke elsker mig, og vil såre mig så meget (...) Men også
dét at vide at faren, ens mand som man elsker, han bliver knækket fuldstændig, han har ofret
hele sit liv på, at denne her datter skulle kunne leve og have det godt, og nu er hun ligeglad med
alt. Spytter på alt, hvad de er og gifter sig med en dansker. [Under researchen var der også en
mor, der refererede til en samtale, hun havde haft med sin datter efter denne havde valgt at gifte
sig med en dansk mand] 29 : ”Jamen, jeg kan jo aldrig tale med ham, jeg kan jo ikke lære ham at
kende, du ekskluderer mig fra dit liv ved at gifte dig med denne mand. Jeg troede, jeg skulle
være mormor i nær relation med mine børnebørn, og nu tager du dem væk fra mig, og siger:
”Vi skal ikke bruge dig til noget””. Altså hvis ens funktion i livet er at være noget for nogen i en
familie, og du så får at vide: ”Vi kan ikke bruge dig”. Det er altså et stort, stort tab. Så jeg synes,
jeg nåede frem til, at kunne stå og forsvare det, og det var meget vigtigt for mig (Bilag 1:18).
29 Vores omformulering foretaget med henblik på at gøre citatet forståeligt i skriftlig form.
51