Talentudvikling i Flyvevåbnet.pdf - Forsvarskommandoen

Opgaven søger sin objektivitet ved at anerkende egen indflydelse på det observerede og
synliggøre denne bias. Dette gøres ved at lave et personligt narrativ, der bl.a. har til formål at
afdække egen forforståelse og placere undertegnede i relation til problemstillingen. Det
understreges i afsnit 3.4.1, at narrativet i sig selv ikke har videnskabelig værdi, grundet den
manglende objektivitet. Den dobbelte funktion som indledende motivation og synliggørelse af
bias betyder, at narrativet er videnskabeligt anvendeligt.
Opgaven anvender også kvantitativ empiri. Kvantitative undersøgelser ses ofte i forbindelse
med positivismens metodologi i akkumulering af data. I nærværende opgave anvendes
undersøgelsen dog anderledes. De indsamlede data er et værktøj for at effektvisere
empiriindhentningsprocessen. Undersøgelsen vil objektivt kortlægge, hvor der er relevante
respondentkandidater. Den har til formål, at foretage en empirisk afgrænsning til støtte for de
kvalitative undersøgelser. Efter kortlægningen af respondentkandidater skal der udvælges
egentlige respondenter til kvalitative interviews. Denne udvælgelse vil blive fortaget under de
ontologiske forudsætninger givet i ovenstående ”Forfatter”, hvorfor den kun kan være
tilnærmelsesvis objektiv. Denne type kvantitativ metode vurderes anvendeligt i et
neopositivistisk perspektiv.
Opgavens endelige empiriske grundlag bygges på kvalitative interviews. Der søges viden om
respondenternes forståelse af specifikke begreber, hvorfor undersøgelsen læner sig op ad
diskursive konstruktionsundersøgelser. Selvom denne tilgang traditionelt befinder sig i
konstruktivismen, findes den anvendelig i opgaven. Opgavens tilgang er, at interviews med
flere respondenter kan, i deres helhed, sige noget om sandheden - ikke kun om en konstrueret
sandhed mellem respondent og interviewer, men om noget der er generelt gældende.
Undersøgelsen skal grundet opgavens ontologiske udgangspunkt foretages under naturlige
forhold, hvorfor interviewet på respondentens eget fysiske domæne er et naturligt valg. Der vil
blive anvendt en interviewguide samt respondentgodkendelse af interviewreferaterne i
anerkendelsen af, at den observerende har en vis indflydelse på det observerede. Med disse
refleksioner taget i betragtning, findes det kvalitative interview anvendeligt i det
neopositivistiske paradigme.
Opgavens analyse vil anvende den indhentede empiri, som en mængde data, der giver reel
indsigt i den nuværende situation i FLV. Empirien vil blive analyseret i forhold til en teori der, af
opgaven, opfattes som en situationsbestemt sandhed. Opgaven vil udmunde i en konklusion,
der grundet den neopositivistiske ontologi og metodologi, er i stand til at generere viden, der
har generel værdi for FLV i den nuværende situation.
13