Talentudvikling i Flyvevåbnet.pdf - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

i stemmeføring eller kropssprog. Metoden findes hensigtsmæssig idet, empirien ikke gøres til genstand for en konversationsanalyse (Kvale et al, 2009 p. 203). Citater fra interviewreferaterne vil blive gengivet nøjagtigt inklusiv stave- og grammatik fejl. 4. Teori vedrørende talentudvikling 4.1 Begrebsredegørelse 4.1.1 Talent og menneskesyn Begrebet talent findes typisk anvendt i elitemæssige sammenhænge – Ofte når vi ser store personlige præstationer inden for sport eller kultur. Men kender vi nogen talenter, som ikke umiddelbart er store stjerner? Sandheden er, at dansk sprogbrug har været restriktiv med brugen af talentbegrebet. Det amerikanske og internationale brug af begrebet henvender sig i langt højere grad til mennesker med gode evner i bred forstand (Andersen et al, 2002, p. 36). De eksisterende talentteorier gør op med tanken om, at talent er forbeholdt eliten. Skeel udtrykker sig således: ”Ethvert menneske fødes med et særligt talent med mulighed for at gøre en forskel” og hun fortsætter: ”Talent i sin fulde udfoldelse er vores medfødte naturlige gave og styrke.” (Poulsen, 2002, p. 113). Der peges på, at talent er en medfødt evne, som giver mennesket en mulighed for at agere særligt dygtigt inden for et bestemt område - et menneskeligt potentiale forløst som uforløst. Mckinseys forskning om talent i organisationer udvider forståelsen af talent: ”()…summen af en persons evner – hans eller hendes medfødte gaver, færdigheder, viden, erfaring, intelligens, dømmekraft, holdning, karakter og gåpåmod” (Michaels et al, 2005, p. xii). Mckinsey tillægger talent begreber som viden og erfaring mm. Dette må anses som mere end medfødte gaver, da viden, erfaringer og holdninger udvikles hos individet over tid. Talent ses her som summen af evner, der giver individet et potentiale til at agere. Personalestyrelsen definerer således: ”Talent er en personlig egenskab eller et personligt potentiale, som man så at sige har med sig fra fødselen.” (Personalestyrelsen, 2005, p.6). Samme publikation fremhæver, at talent handler om menneskesyn. Forstået på den måde at alle mennesker, alene i kraft af deres personlighed, har mulighed for at præstere særligt godt inden for et bestemt felt og dermed har talent. Andersen et al (2002, p. 37) understøtter dette udgangspunkt og understreger, at talent i en sådan bred forståelse må anses som et adfærdsberedskab, som bygger på givne evner og personlighedstræk. 24
Inden for sportens verden har man tradition for at fokusere på udvikling af idrætsudøvere med henblik på at satse på særligt store talenter. Trods den umiddelbare forskel på idrættens og erhvervslivets mål og midler synes det relevant at se på deres forståelse af talent. Som idrætspsykologen Henriksen beskriver: ”Spørgsmålet om hvordan man vælger, fastholder og udvikler talent er et kernespørgsmål i enhver sammenhæng…()” Denne sammenhæng bekræftes af det danske vidensnetværk, Talent-dk 19 , som har repræsentanter af ”de fire performance-kulturer: Erhvervslivet, kunsten forskningen og idrætten. Fra idrættens begrebssfære er nedenstående model ”Talentfaktorer” hentet (Henriksen, 2008, p. 23). Den viser i detaljeret form hvilke faktorer, der er afgørende for talentets retning og størrelse. ”Talent faktorer” Motoriske Faktorer Psykologiske Faktorer P Antropologiske Faktorer Talent Sociologiske Faktorer Fysiologiske Faktorer Kulturelle Faktorer Modellen understreger bl.a., at individets kulturelle faktorer har indflydelse på talentets mulighed for udvikling. Her fremhæves, at værdier og normer i træningsmiljøet påvirker udøverens indstilling til træning. Man kan altså tale om, at der i visse miljøer er en kultur for udvikling. I de sociologiske faktorer beskrives, hvordan gode trænere er afgørende, og endelig omhandler de psykologiske faktorer individets motivation og stresshåndtering. De resterende faktorer omhandler genetiske og fysiske forhold. De faktorer, der beskrives med sportens retorik, synes at tåle en sammenligning med FLV som arbejdsplads. Træningsmiljøet erstattes med eksempelvis eskadrillen, træneren erstattes af linjelederen og så fremdeles. Man må dermed erkende, at talentbegrebet kan opdeles og påvirkes af flere komplekse delelementer, der alle forekommer relevante i en vis udstrækning for FLV som kontekst. 19 Talent-dk: Et dansk vidennetværk. www.talent-dk.dk 25
Page 1 and 2: FLYVEVÅBNETS OFFICERSSKOLE VUT 1/L
Page 3 and 4: 6.4.2 Inddragelse af talentet......
Page 5 and 6: Abstract We are at war! At this mom
Page 7 and 8: 1. Introduktion 1.1 Indledning Vi b
Page 9 and 10: på det tidspunkt været i FSV i me
Page 11 and 12: 3. Metode 3.1 Opgavens opbygning Op
Page 13 and 14: Opgaven søger sin objektivitet ved
Page 15 and 16: Personalestyrelsen inddrages som en
Page 17 and 18: forud for den teoretiske redegørel
Page 19 and 20: Afgrænsning Det ses i afsnit 3.3.2
Page 21 and 22: elation til opgavens temaer blive f
Page 23: Iscenesættelse og interviewguide G
Page 27 and 28: talent for at præstere bedre inden
Page 29 and 30: Den modificerede præstationstrekan
Page 31 and 32: som objekt for udvikling og fasthol
Page 33 and 34: Modellen viser, at der er to variab
Page 35 and 36: ”Talentrelation”: Personlighede
Page 37 and 38: I min første personelbedømmelse i
Page 39 and 40: til FPT. Ansvar 4 og niveau 3 svare
Page 41 and 42: eneste medarbejder, men om de medar
Page 43 and 44: være jf. Michaels (2005) ineffekti
Page 45 and 46: Som svar på, hvad FPT anvender anb
Page 47 and 48: 6.4.2 Inddragelse af talentet FA be
Page 49 and 50: 6.4.3 Ikke-talenternes position I a
Page 51 and 52: 6.5 Strategisk talentudvikling i Fl
Page 53 and 54: forbindelse med ovenstående viser
Page 55 and 56: henvise til FLV strategiske behov e
Page 57 and 58: Grundet spørgeskemaernes lukkede s
Page 59 and 60: hovedopgave danner udgangspunkt for
Page 61 and 62: Voxted S. (2008): Valg der skaber v
Page 63 and 64: 12. Bilag A. Opgavens struktur Nede
Page 65 and 66: 5. Har du nogensinde overvejet at i
Page 67 and 68: C. Forprøvens kontrolspørgsmål K
Page 69 and 70: Forskningsspørgsmål Hvilket menne
Page 71 and 72: E. Interviewguide til Forsvarets Pe
Page 73 and 74: Hvilken kompetence har FLV ledere i
Page 75 and 76:
Det er vigtigt at udvikle medarbejd
Page 77 and 78:
MJ M. Mørck CH ESK 680 77
Page 79 and 80:
at gå i dialog om ma evt kan bruge
Page 81 and 82:
Hvordan de forskellige ma taler om
Page 83 and 84:
H. Interviewreferat, niveau 2 Inter
Page 85 and 86:
ma kan have fået. På den baggrund
Page 87 and 88:
I. Interviewreferat, Forsvarets Per
Page 89 and 90:
afklaring. Her søger vi dialogen m
Page 91 and 92:
Ja, det kan man godt sige. Lige pr
Page 93 and 94:
elevant ind med talenter. Jeg synes
Page 95:
K. Interviews på CD-rom 95
show all

Talentudvikling i Flyvevåbnet.pdf - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?