Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

Figur 1
Social Kulturel Psykologisk
ungdom ungdom ungdom
Analyse
-niveau
Makro Meso Mikro
Erfaringsfelt Ydre verden Intersubjektiv Indre liv
hverdag
Erfaringsfor Social Kulturel Psykologisk
m
identitet identitet identitet
Rolle Intersubjek
-tivitet
Selv
Samfundet giver forskellige juridiske parametre for, hvornår man er
ung og får rettigheder og pligter, som børn ikke har. Således skal en
ung betale for en voksenbillet i offentlige transportmidler, når hun
fylder 12 år, men den kriminelle og seksuelle lavalder er 15 år. Og den
unge har først fuld råderet over sin egen person og ret til at stemme,
når hun bliver 18 år (Kunøe 1998, arbejdspapir fra Ungdomssprog).
Den kulturelle dimension af ungdomsbegrebet dækker i dag bredere
end før, da børn, unge og ældre unge (op til 30 år, tallet er hentet fra
DR’s hjemmeside ‘Fakta om DR’) flittigt låner fra hinandens kulturer.
Seere på 9-10 år kan for eksempel sagtens nyde Beverly Hills 90210,
selv om de ikke går i gymnasiet eller har et udfoldet seksualliv
(Drotner 1999a, 19), mens unge kvinder og mænd der går på
universitetet sagtens kan lege rollespil og spille Playstation, selv om
piger og drenge på 7 og 8 år gør det samme (eksempel fra min egen
bekendtskabskreds). Fritiden er for unge den vigtigste del af
hverdagen, for her bestemmer de selv, hvad de vil lave, hvor og med
hvem. Unges kulturelle dimension er også blevet mere international
siden 2. Verdenskrig sluttede, da unge i den vestlige verden
simpelthen får flere fælles erfaringer, når de går længere i skole
(Drotner 1991, 48). Kulturel identitet i forhold til medierne kan ret
10