Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

2.3 GS’s funktion
Sigtet med de sidste trin i sprogbrugsanalysen er at samle de
forskellige registreringer til en samlet helhedsforståelse af teksten med
henblik på en sammenfattende vurdering af tekstens funktion: har den
fungeret som forventet, både formelt og indholdsmæssigt? Og for mit
speciale specielt at vurdere, hvad sprogets funktion har været i forhold
til den samfundsmæssige og kulturelle kontekst, som unge lever i.
2.3.1 Læselighed
Er GS’s kommunikation bred/snæver og åben/lukket (Kunøe m.fl
1972, 59)? Det første begrebspar går på syntaksen: Er indholdet
fremstillet i et enkelt og analytisk eller i et kompliceret og syntetisk
sprog? Det andet begrebspar går på indholdet (begrænsede eller
omfattende forkundskaber) og ordforrådet (almindeligt eller specielt
ordforråd).
GS’s komposition af cd’en i sin helhed og af de enkelte indslag
bærer præg af den satiriske hensigt om at overtale og kritisere, hvilket
betyder, at de i udformningen har skullet mestre en svær balancekunst.
På den ene side må kritikken ikke være så hård, at modtageren stødes
væk, og på den anden side må den ikke være så vag, at modtageren
mister interessen. Fiktionsverdenen, som skydes ind til fordel for den
empiriske virkelighed, må heller ikke være så spændende i sig selv, at
modtageren kan flygte ind i og fordybe sig i den.
For cd’ en som helhed betød, at GS bruger især smæklyden til at
opdele sekvenserne med, hvilket ofte sker meget brat. Smæklyden
skal forhindre modtageren i at fordybe sig, og samtidig fungerer den
som en metonymi for GS’s satiriske holdning. Udeladelsen af en
autoritativ fortæller til at skabe sammenhæng mellem de enkelte
sekvenser fremmer på den anden side inddragelsen af modtageren,
som en tolkende del af monteringen, da etableringen af en
sammenhæng også bliver op til ham eller hende. Cd’en var sin helhed
en radiodrama i collageformen, og det gør det kommunikative sigte
86