Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Men for at skabe fælles referencerammer er GS også nødt til at være referentielle og bruge virkemidlet direkte illustrering godt, ellers ved modtageren ikke, hvem eller hvad den satiriske kritik retter sig imod og hvilke sociale normer, der hentydes til. Det implicitte ideal, som GS’s kritik helst skulle kunne gøre synligt, giver deres satire en konativ funktion, for det er her, at de vil belære og påvirke modtagerens holdninger. Det ligger egentlig uden for denne opgaves rammer at besvare, om GS faktisk får deres intentioner indfriet. Det ville kræve en receptionsopgave i sig selv med mange forskellige former for interviews, men jeg vil dog alligevel foretage et kvalificeret gæt. På den ene side er GS’s argumentation svag, fordi den er indirekte, poetisk, følelsesfuld og tvetydig. På den anden side mener jeg, at GS har en stor troværdighed, en stærk etos, fordi de er så gode til at beherske de æstetiske virkemidler, hvilket indirekte giver dem en persvasiv fordel: ”Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg er lige så god til at producere og rappe, som dem I ser på tv og hører i radioen”. Samtidig får de også en stærk etos ved at beherske den refleksive kulturelle tendens, som deres implicitte positive ideal fordrer. De er en del af hiphop-kulturen, men kan alligevel forholde sig kreativt kritisk til den. De har heller ikke som fx Tæskeholdet været ude og udstille sig selv i det sekundære medieforløb. Når de samtidig er så gode til at mestre de satiriske virkemidler, så de bliver til moderne ironi – ja, så vil jeg mene, at de har haft en god chance for at overtale og påvirke unge. Måske har de endda haft en kohorte-effekt, så unge fremover vil have det som en del af deres medievaner at kræve og opsøge satire, som kan give dem mange perspektiver på, hvad moderne social dannelse egentlig er for noget. 2.3.4 Betydning Hvilken betydning kan GS siges at have haft? Ja, hvis forskere i moderne ungdom har ret mht., at den refleksive kulturelle er den væsentligste tendens at forholde sig til, så har GS måske været en 90
tiltrængt æstetisk læreproces for unge. De må på en eller anden måde have ramt noget vigtigt, siden DR har fundet det umagen værd at genudsende dem så mange gange, som de har gjort. Bare det at de har kunnet skabe afstand til det moderne samfunds kulturelle orienteringsforsøg i det kommercielt dominerede mediebillede, synes jeg er en bedrift i sig selv. Der er så mange tilbud til unge i medierne, som mest fokuserer på det intense aspekt ved unge (forbrug og fest), hvilket giver et noget stereotypt billede af, hvordan unge defineres. Måske har moderne unge brug for refleksiv satire som aldrig før for at kunne skabe afstand til sig selv og turde se konsekvenserne af deres kulturelle valg i øjnene. Den æstetiske læreproces kan være en mulighed for at acceptere den ambivalens, som et moderne menneske skal kunne tåle for at kunne blive ved med at vælge. Også selv om det for en moderne ung kan være meget truende at se konsekvenserne af ambivalensen i øjnene. GS nydes måske af nogle unge først udelukkende pga. deres underholdningsværdi, men hvis sådan nogle unge bliver ved med at huske en enkelt sketch eller sang, vil jeg vove den påstand, at de har fået et konstruktivt kritisk tolkningsredskab med sig. GS kan være så heldige at have skabt en effekt hos mange unge, så de aldrig mere helt i samme grad lader sig forføre af forskellige ungdomskulturer eller blindt stoler på voksne autoriteters gode intentioner. 2.3.5 Afslutning Formålet med mit speciale var at finde frem til, hvilken funktion sproget har i ungdomssatire set i forhold til en samfundsmæssig kontekst og med udgangspunkt i Gramsespektrum. Da jeg ikke kunne finde nogle etablerede rammer at bedrive min analyse inden for, valgte jeg at lave en sprogbrugsanalyse. Jeg synes til tider, at det har været en svær og omfattende måde at bedrive forskning på, da jeg kom ind på mange specialområder på en gang, men det har så til gengæld også været udfordrende og givende at få så mange perspektiver på et værk. Især min viden fra 91
Page 1 and 2:
Bilag til Gramsespektrum En refleks
Page 3 and 4:
2.2 Interne aspekter……………
Page 5 and 6:
Mortensen (1975), selv om radioen e
Page 7 and 8:
Derfor er det blevet mere og mere n
Page 9 and 10:
1. Unge, medier og modernitet. 1.1
Page 11 and 12:
konkret defineres som de måder, hv
Page 13 and 14:
Anthony Giddens prøver i sin struk
Page 15 and 16:
The Cardigans hit ’Erase and rewi
Page 17 and 18:
Muligheder Valg Kulturelle tendense
Page 19 and 20:
for at gøre det enklere for målgr
Page 21 and 22:
80% af en hel ungdomsårgang (Bay 1
Page 23 and 24:
elation hertil. Refleksivitet mere
Page 25 and 26:
altså selvbevidste. Den horisontal
Page 27 and 28:
2.1 Eksterne aspekter A. Hvor blev
Page 29 and 30:
curlinglandshold for kvinder, som h
Page 31 and 32:
socialt og kulturelt formål i sit
Page 33 and 34:
udtryk, da den kan massefremstilles
Page 35 and 36:
symbolet på, hvor galt, det kan g
Page 37 and 38:
2. Den satiriske holdning Satire er
Page 39 and 40: a) Hensigten med satire (kritik og
Page 41 and 42: statisk, hvor ideal og virkelighed
Page 43 and 44: kollegerne i Det Brune Punktum, lid
Page 45 and 46: høj grad baseret på min fortolkni
Page 47 and 48: mulighed for at definere sin kultur
Page 49 and 50: (Tema: voksne bademestre-typer brug
Page 51 and 52: 3. ‘Corn flakes lort’ (Tema: in
Page 53 and 54: 21. ‘Rytmisk skænderiforum’ (T
Page 55 and 56: kun et svar til alle spørgsmål. R
Page 57 and 58: Abstrakt, uklar reference. Med undt
Page 59 and 60: den satiriske kritik kan tolkes, og
Page 61 and 62: ‘indvendighed’ - lyden kan komm
Page 63 and 64: verbalsproglige komponenter (really
Page 65 and 66: kan også fungerer ikonisk ved fx a
Page 67 and 68: Punkt a i analysen har jeg allerede
Page 69 and 70: metonymisk som en ret konkret del a
Page 71 and 72: hørt et tog køre. Samtidig funger
Page 73 and 74: - ‘[..] din nar [..]’, ‘[..]
Page 75 and 76: ordvalgene ‘kommunikere’ og ‘
Page 77 and 78: fiktionalisering bruger appelformen
Page 79 and 80: Vagns brug af signalord synes jeg o
Page 81 and 82: slagkraft og emfase. Jeg mener ikke
Page 83 and 84: med et interview. Virkemidlet direk
Page 85 and 86: frirum til at skælde hinanden ud i
Page 87 and 88: snævert, men hjælper på den ande
Page 89: inden for voksen-, fin- eller ungdo
Page 93 and 94: Bondebjerg, Ib: Den sociologiske og
Page 95 and 96: Drotner, Kirsten: Mediekultur som u
Page 97 and 98: Habermas, Jürgen: Politisk filosof
Page 99 and 100: Køster-Rasmussen, Janus: De kaster
Page 101 and 102: Poulsen, Ib: Radioen som public ser
Page 103 and 104: 103
Page 105 and 106: Sekvens (1) Scene (A) C D Læ ng. I
Page 107 and 108: Sekvens (1) Scene (A) E 6, A 7 8 L
Page 109 and 110: Sekvens (1) Scene (A) 13 14, C fort
Page 111 and 112: Sekvens (1) Scene (A) 15, A B C D 1
Page 113 and 114: Sekvens (1) Scene (A) 21 22 23, C f
Page 115 and 116: Sekvens (1) Scene (A) 26 B C 27, A
Page 117 and 118: Sekvens (1) Scene (A) 31 32, A B 33
Page 119 and 120: Sekvens (1) Scene (A) 36 37 38 F G
Page 121 and 122: Sekvens (1) Scene (A) Læ ng. Indho
Page 123 and 124: Sekvens (1) Scene (A) Læ ng. Indho
Page 125 and 126: Sekvens (1) Scene (A) L æ n g. Ind
Page 127: Sekvens (1) Scene (A) L æ n g. Ind
Page 130 and 131: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 132 and 133: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 134 and 135: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 136 and 137: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 138 and 139: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 140 and 141:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 142 and 143:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 144 and 145:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 146:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
show all

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?