14.09.2013 Views

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Punkt a i analysen har jeg allerede besvaret, da cd’en i sin helhed er et<br />

radiodrama i collageformen, som jeg kom frem til det i afsnit 2.2 A.<br />

Denne kompositionsform stemmer godt overens med Marianne<br />

Hiltons karakteristik af de traditionelle kompositionselementer i <strong>satire</strong>,<br />

eller som hun også udtrykker det: udformningen af de store<br />

virkemidler i et satirisk værk (se kapitel 2.1 E, 3b). Personer, handling<br />

og handlingssteder har også en speciel funktion hos GS pga. deres<br />

satiriske hensigt om både at overtale og kritisere på samme tid.<br />

Personerne hos GS er karikerede, overfladiske og udadvendte, og de<br />

bruges blot til at understrege og anskueliggøre GS’s kritiske påstande<br />

samt udlevere sig selv og samfundets konventioner for, hvem der<br />

traditionelt repræsenterer gode og dårlige sociale normer.<br />

Collageformen gør handlingen episodisk, og scenerne er også mere<br />

eller mindre løst sammenhængende og bruges som illustrationer og<br />

kommentarer til de tre forskellige grupper af temaer (se kapitel 2.2 A,<br />

Temaer).<br />

Punkt b handler om fortællerinstanser. Her forsøger man at få hold<br />

på de forskellige fortællere - hvilken rolle spiller de, og hvilken grad<br />

af autoritet og kompetence har de? Hvis der ikke er nogen overordnet,<br />

autoritativ eksplicit fortæller til stede til at lede lytteren fra den ene<br />

scene til den anden og forklare sammenhængen, så må lytteren selv<br />

etablere den, og det styrker lytterens nærvær i forhold til det fortalte.<br />

Lytteren så at sige indskrives i programmet, hvorved udsendelsens<br />

stemmer og lytteren kommer på niveau med hinanden, og de<br />

medvirkende kommunikerer direkte med lytteren. Bruun og Frandsen<br />

(1991, 79) kommer også ganske kort ind på, hvilke fortællertræk der<br />

konstituerer en god og autentisk fortæller med udgangspunkt i den<br />

montage (Ole Bornedals Knust, kværn og kvæstet), som de analyserer.<br />

De nævner træk som:<br />

- der fortælles om en konkret situation.<br />

- overgange i fortællingen markeres ved tempus- og rytmeskift.<br />

- den intime kvalitet ved radiomediet forstærkes gennem ordvalget.<br />

67

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!