Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

2. Den satiriske holdning
Satire er dog andet og mere end læserens værk. Den er også bestemt
af en speciel holdning/ånd.
a) En satiriker må både være vred, ønske at forbedre verden og søge
kunstnerisk tilfredsstillelse gennem sit satiriske værk. Den vrede
holdning kan dog komme til udtryk på mange forskellige måder lige
fra det blidt smilende til det stærkt hånlige. Leonard Feinberg mener,
at en dybereliggende forklaring på satire er et ønske om tilpasning til
samfundet.
b) Fælles for alle satirer er imidlertid, at de har en hensigt om på den
ene side at kritisere og på den anden side samtidig forsøger at overtale
modtageren til at indtage en bestemt holdning. Satirikeren prøver at
overtale modtageren på to måder. For det første ved at kritisere
indirekte, dvs. en fiktionsverden skydes ind som repræsentant for den
empiriske virkelighed, og for det andet ved at skabe en følelse af
morskab, foragt og/eller uro overfor det, der kritiseres.
c) Men det er ikke tilstrækkeligt for satirikeren, at modtageren blot
passivt overtager satirikerens holdning. Formålet er også at skabe
grobund for et ønske om handling hos modtageren. Modtageren skal
ikke have lov til at finde harmoni i værket, men skal befinde sig i en
sindstilstand af både underholdende og forstyrret karakter efter endt
læsning/lytning.
Formålet med satiren har indflydelse på de karakteristiske
komponenter, som den satiriske holdning kan siges at indeholde.
De karakteristiske komponenter er kritik, latterliggørelse, belæring og
hentydninger til sociale normer. Kritikken i satire er ikke lig
almindelig kritik, da den er indirekte, aggressiv og bruger fiktion, som
betyder, at der altid i sidste ende skal fortolkes. Kritik, som vi
almindeligvis kender den, er direkte og bundet af krav til
37