Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

‘indvendighed’ - lyden kan komme helt tæt på den enkeltes indre
dialog.
Bruun og Frandsen slår derfor også fast, hvor vigtigt det er, at man i
det analytiske arbejde foretager en forholdsvis detaljeret registrering i
et registreringsskema. Forskerne fastslår også, at der allerede på dette
punkt i analysen er tale om en kraftig fortolkning, fordi registreringen
forudsætter en dissektion af udtrykkene, som kan være meget
problematisk, når man fx inddeler et program i scener og sekvenser,
selv om det reelt er umuligt at registrere et klip mellem de forskellige
scener og sekvenser. Hvor man fx i en tv-udsendelse kan se et klip, er
det i en radiosammenhæng en fortolkningssag at afgøre, hvornår en
sekvens skifter, og hvor mange scener, den består af (Bruun og
Frandsen 1991, 67). Jeg har valgt at udskrive ti af de enogtyve numre
på GS’s cd. Selvom jeg ikke analyserer alle indslagene til bunds, vil
bare det at orientere sig i registreringsskemaet og udskriften
tilsammen give et overblik, som det ellers ville have været svært at
danne sig.
Jeg har fulgt Bruun og Frandsens opfordring og anvendt et skema,
der ser sådan ud, se bilag 4:
Sekvens
(1)
Scene
(A)
Indholdsside
Overgang Effekter
og musik
Verbalsprog
Jeg har ikke valgt at bruge et skema, som inkluderer primære,
sekundære og tertiære lydspor (der kan være helt op til otte lydspor
oven på hinanden), da man ved at læse udskriften og skemaet sammen
kan få et lige så godt kronologisk overblik over, hvor kategorierne
’Effekter og musik’ og ’Verbalsprog’ befinder sig i forhold til
hinanden i monteringen.
Kategorien ‘Sekvens (1) Scene (A)’ opdeler som nævnt ovenfor
programmet i sekvenser, som kan indeholde flere scener. Sekvenserne
61