Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

er inddelt i numre (1,2 ,3 osv.), og scenerne er inddelt i bogstaver (A,
B, C osv.).
Kategorien ‘Indholdsside’ giver en kort parafrase af sekvenserne og
scenerne, så det er muligt at genkalde sig handlingsgangen.
Kategorien ‘Overgang’ fortæller, hvilken karakter overgangene er
af, fx om der fades op og ned, så overgangen har karakter af en
glidende overgang, eller om der fx afbrydes brat.
Kategorien ‘Effekter og musik’ giver en kronologisk opremsning af
reallyde, akustik og musik i hvert indslag.
Kategorien ‘Verbal-sprog’ bruges til at beskrive de medvirkendes
køn, om vedkommende er GS (Peder T. Pedersen eller Simon Bonde)
eller ikke-GS, dialekt, accent, klangfarve i stemmen, rytme, tempo og
tempusform. Da formålet med mit speciale er at bestemme sprogets
funktion fortjener kategorien ’Verbal-sprog’ en uddybning med
udgangspunkt i Thomas Buch-Andersens (1998) artikel, hvilket også
kommer til at indbefatte kategorien `Effekter og musik’.
Det radiofoniske sprog
Da Bruun og Frandsens analyse først og fremmest koncentrerer sig
om, hvilken slags tid og rum et givent radioprogram skaber, går de
ikke særligt i dybden med de verbalsproglige aspekter. For at komme
nærmere en definition af verbalsproget i radioen har jeg derfor brugt
Thomas Buch-Andersens (1998) artikel.
Formålet med Thomas Buch-Andersens artikel er at begrebsliggøre
en forestilling om radiofoni som et specifikt sprog bestående af såvel
verbalsproglige, reallydsmæssige som musikalske betydningbærende
komponenter. Medieforskningen har i forbindelse med radioen mest
været fokuseret på samfundsmæssige undersøgelser (økonomiske
vilkår, fordeling af frekvenser, lyttertal mv.) og mindre på de
sproglige aspekter. Buch-Andersen understreger derfor også, at hans
begrebsliggørelse er elementær og sigter på at skabe et fundament at
bedrive analyse ud fra. Radiosproget skal forstås som en særlig art af
verbalsproget, der er underlagt en radiospecifik kontekst. At de ikke-
62