Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

meningsløse sketchs. Et enkelt direkte lån er sketchen ‘Rytmisk
skænderiforum’.
Eigtved mener også, at GS ligesom Monthy Python indirekte
kritiserer småborgerlighedens, dominerende, kommercielle mainstream
kultur, som ikke er særlig farlig, kritisk eller interessant, og
som ofte kredser om den laveste fællesnævner. Eigtved mener, at GS
selvironisk viser, at der er en endnu lavere fællesnævner, nemlig
infantil begejstring for lort og platte vittigheder. Den sidste
fortolkning er jeg dog ikke helt enig i, hvilket jeg kommer ind på i
kapitel 2.2 A. Eigtved siger om GS, at “De er morsomme, fordi de er
utroligt formbevidste. På samme måde som den musikalske klovn i
cirkus jo kun er sjov, hvis han rent faktisk kan spille.
Gramsespektrums kunstgreb består i at de får os til at føle os trygge
ved formen. Og så sætter de hugget ind” (Køster-Rasmussen 1999a,
39)
Af danske forlæg kan nævnes Tæskeholdet (oktober 1996-maj
1997) og Det Brune Punktum. Eigtved mener dog, der er stor forskel
på GS’s kærlige, indirekte og raffinerede oprør og Tæskeholdets mere
brutale udfald, se også Drotners (1999a) afsnit om Tæskeholdet, som
hun mener blot dyrker det intense (potensering). GS ved godt, at man
må elske sit offer lidt for at kunne karikere det ordentligt, og som den
danske, venstreorienterede komiker Peter Larsen påpegede det i et
interview i morgen-tv på TV2 (marts 2000), så er al god satire og
parodi også en udlevering af én selv og egentlig meget demokratisk i
sin ånd.
Janus Køster-Rasmussen, som nu er musikanmelder ved Politiken,
fremhæver især følgende træk ved GS: “[..] en first take-præget
ungdommelighed i sproget, en vilje til at tage den unge populærmusik
under kritisk behandling samt en velfungerende kontrastteknik”
(Køster-Rasmussen 1999a, 37). Han vurderer ydermere, at “Det
enestående ved Gramsespektrums musik-satire er at den er i øjenhøjde
med musikerne, sangene, tendenserne. Gramsespektrum revser det,
som unge med interesse for musik har et forhold til, og er ikke, som fx
42