Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

er langt væk), der fungerer som et indeks for, at Vagn er meget tilbagelænet, både holdningsmæssigt og rent fysisk. Vagn Andersens skråsikkerhed kontrasteres af intervieweren, som via sin sprogbrug signalerer, at han er høflig og interesseret. Kritikken i indslaget retter sig derfor også udelukkende mod Vagn Andersen og hans kulturelle normer. Efterligningsteknikken ses i hans brug af vendinger, slang og signalord, som skaber en fælles referenceramme for især unge lyttere, og teknikken kan derigennem få en stærk appel og overtalelseseffekt, fordi den skaber en umiddelbar tilhøreridentifikation. Kritikken skabes ved den meget lattervækkende brug af reduktionsteknik, hvor Vagn Andersens skråsikre og markerende argumentation for sin definition af en hiphopper i samtalens løb reduceres til et spørgsmål om, hvem der spiser et helt måltid på Burger King hver dag. Reduktionsteknikken mellem gode sociale værdier og vulgære biologiske aspekter ses også ved, at Vagn i skolen kun tænker på Burger King. Hvis lytteren ydermere har et kendskab til hiphop-kulturens normer (kapitel 2.1 D), så bliver kritikken endnu hårdere, når det i scene B viser sig, at Word-Ski-Love og hans ven Mads ikke er særligt gode til at producere eller rappe hiphop-musik. Som jeg også nævnte det i kapitel 2.2 A, så kender og bidrager Vagn Andersen til kulturen, men han skal have et ontologisk sikkert grundlag at kategorisere hiphoppere eller ikke-hiphoppere ud fra. Han vil være sikker, fordi han er usikker, og konsekvensen af den strategi er, at han får et ensidigt perspektiv på sin kultur. Selv hans kunstnernavn fungerer også som en direkte illustrering til hans uopfindsomhed. Han tager derudover kritikløst imod amerikansk ‘kulturel’ føde, hvilket kan ses i hans overdrevne fokusering på mad fra Burger King. Den satiriske kritik retter sig primært mod Vagn Andersens uhensigtsmæssige kulturelle orienteringsforsøg og ikke mod unges sprog generelt eller hiphop-kulturen. Som en opsamling på denne del af analysen kan jeg konkludere, at GS også her viser, at de mestrer en almindelig form for feature-genre, her 82
med et interview. Virkemidlet direkte illustrering bruges her fortrinsvis i verbalsproget og kombineret med efterligningsteknikken, som også fortrinsvis bruges i verbalsproget, giver det et meget tydeligt billede af, hvilken persontype i den empiriske virkelighed den satiriske kritik retter sig imod. Efterligningsteknikken af især signalord i verbalsproget mimer unges eget signalsprog så godt, at virkemidlets effekt højst sandsynligt er en øget evne til at overtale og overbevise unge lyttere om, at kritikken er berettiget. Jeg mener, at kritikken først og fremmest retter sig mod den markerende argumentationsmåde, som Ditte Rasmussens speciale viste er en hyppigt anvendt overbevisningsstrategi hos unge. Den markerende argumentation bliver fordrejet og forstørret af Vagns dominerende samtalestil og brug af engelske vendinger og slang. Intervieweren skaber en lille, men effektiv kontrast til Vagns kulturelle orienteringsforsøg ontologisering ved i interviewet at være høflig og prøve på at gå i dialog, hvilket giver et perspektiv ud til det offentlige rums sociale normer. Kontrasten mellem ungdomskulturen og det offentlige rums normer er dog ikke så udpræget som i fx ‘Kontrollørerne’. Jeg mener, at GS bruger orienteringsforsøget ‘subjektivisering’ til at skabe nærhed i forhold til unge lyttere ved at efterligne unges signalsprog så godt, som de gør. Delkonklusion I min forrige delkonklusion kom jeg ind på, at GS’s æstetik og temaer har en funktion, som på den ene side vender kritikken og ironien regressivt tilbage eller ‘ind’ i ungdomskulturerne selv, eller kritikken og ironien ‘går progressivt ud’ i det offentlige rums genrer. Det fik mig til at konkludere, at den satiriske kritik derfor ikke er et orienteringsforsøg mod at sikre ungdomskulturen i det offentlige rum (ontologisering). Kritikken er nuanceret og sætter sin lytter op på et højere niveau ved heller ikke at tillade, at den umiddelbare fascinationen af de æstetiske virkemidler (potensering) får lov at stå alene. I forbindelse med de kulturelle orienteringsforsøg kan jeg nu 83
Page 1 and 2:
Bilag til Gramsespektrum En refleks
Page 3 and 4:
2.2 Interne aspekter……………
Page 5 and 6:
Mortensen (1975), selv om radioen e
Page 7 and 8:
Derfor er det blevet mere og mere n
Page 9 and 10:
1. Unge, medier og modernitet. 1.1
Page 11 and 12:
konkret defineres som de måder, hv
Page 13 and 14:
Anthony Giddens prøver i sin struk
Page 15 and 16:
The Cardigans hit ’Erase and rewi
Page 17 and 18:
Muligheder Valg Kulturelle tendense
Page 19 and 20:
for at gøre det enklere for målgr
Page 21 and 22:
80% af en hel ungdomsårgang (Bay 1
Page 23 and 24:
elation hertil. Refleksivitet mere
Page 25 and 26:
altså selvbevidste. Den horisontal
Page 27 and 28:
2.1 Eksterne aspekter A. Hvor blev
Page 29 and 30:
curlinglandshold for kvinder, som h
Page 31 and 32: socialt og kulturelt formål i sit
Page 33 and 34: udtryk, da den kan massefremstilles
Page 35 and 36: symbolet på, hvor galt, det kan g
Page 37 and 38: 2. Den satiriske holdning Satire er
Page 39 and 40: a) Hensigten med satire (kritik og
Page 41 and 42: statisk, hvor ideal og virkelighed
Page 43 and 44: kollegerne i Det Brune Punktum, lid
Page 45 and 46: høj grad baseret på min fortolkni
Page 47 and 48: mulighed for at definere sin kultur
Page 49 and 50: (Tema: voksne bademestre-typer brug
Page 51 and 52: 3. ‘Corn flakes lort’ (Tema: in
Page 53 and 54: 21. ‘Rytmisk skænderiforum’ (T
Page 55 and 56: kun et svar til alle spørgsmål. R
Page 57 and 58: Abstrakt, uklar reference. Med undt
Page 59 and 60: den satiriske kritik kan tolkes, og
Page 61 and 62: ‘indvendighed’ - lyden kan komm
Page 63 and 64: verbalsproglige komponenter (really
Page 65 and 66: kan også fungerer ikonisk ved fx a
Page 67 and 68: Punkt a i analysen har jeg allerede
Page 69 and 70: metonymisk som en ret konkret del a
Page 71 and 72: hørt et tog køre. Samtidig funger
Page 73 and 74: - ‘[..] din nar [..]’, ‘[..]
Page 75 and 76: ordvalgene ‘kommunikere’ og ‘
Page 77 and 78: fiktionalisering bruger appelformen
Page 79 and 80: Vagns brug af signalord synes jeg o
Page 81: slagkraft og emfase. Jeg mener ikke
Page 85 and 86: frirum til at skælde hinanden ud i
Page 87 and 88: snævert, men hjælper på den ande
Page 89 and 90: inden for voksen-, fin- eller ungdo
Page 91 and 92: tiltrængt æstetisk læreproces fo
Page 93 and 94: Bondebjerg, Ib: Den sociologiske og
Page 95 and 96: Drotner, Kirsten: Mediekultur som u
Page 97 and 98: Habermas, Jürgen: Politisk filosof
Page 99 and 100: Køster-Rasmussen, Janus: De kaster
Page 101 and 102: Poulsen, Ib: Radioen som public ser
Page 103 and 104: 103
Page 105 and 106: Sekvens (1) Scene (A) C D Læ ng. I
Page 107 and 108: Sekvens (1) Scene (A) E 6, A 7 8 L
Page 109 and 110: Sekvens (1) Scene (A) 13 14, C fort
Page 111 and 112: Sekvens (1) Scene (A) 15, A B C D 1
Page 113 and 114: Sekvens (1) Scene (A) 21 22 23, C f
Page 115 and 116: Sekvens (1) Scene (A) 26 B C 27, A
Page 117 and 118: Sekvens (1) Scene (A) 31 32, A B 33
Page 119 and 120: Sekvens (1) Scene (A) 36 37 38 F G
Page 121 and 122: Sekvens (1) Scene (A) Læ ng. Indho
Page 123 and 124: Sekvens (1) Scene (A) Læ ng. Indho
Page 125 and 126: Sekvens (1) Scene (A) L æ n g. Ind
Page 127: Sekvens (1) Scene (A) L æ n g. Ind
Page 130 and 131: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 132 and 133:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 134 and 135:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 136 and 137:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 138 and 139:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 140 and 141:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 142 and 143:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 144 and 145:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 146:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
show all

Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?