Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

Derfor er det blevet mere og mere nødvendigt at være refleksiv i sit
valg af dannelse - at vide at man foretager et valg i sin
identitetsstrategi. Det er ikke længere brugbart at skabe sig et enkelt,
strengt, kontrolleret rum i sit mentale landskab, hvor man kan henvise
til den korrekte og dannede, kulturelle identitet med tilhørende
korrekt, sproglig etikette. Ej heller er der et stabilt samfunds- og
kultursystem, som automatisk afstikker grænserne for, hvordan livet
skal leves og forstås. Hvor skal grænserne så gå?
Man kan være meget radikal og som psykologen Thomas Ziehe
mene, at den kapitalistiske dynamik dermed satte toppen på
kransekagen; dens konsekvens er en lang og sej omvæltning af
traditioner, hvilket har ført til en kulturel frisættelse (Ziehe 1983, 29-
30). Det er til en vis grad rigtigt, for unge er i dag ikke bundet op på
nær så strenge påbud og krav til deres offentlige og private interaktion
som tidligere, men den frisættelse betyder så omvendt, at den enkelte
unge får større ansvar for selv at tænke over, hvad der så er
hensigtsmæssig kommunikation. Hensigtsmæssighed er jo en
universalpragmatisk instans trods det, at den også er historisk
foranderlig. Thomas Ziehes argumenterer for (Ziehe 1983, 40-93), at
det er svært for unge at nærme sig hensigtsmæssigheden, fordi de er
blevet meget sårbare over for, at kommunikationens betydning går
tabt (33). Det moderne subjekt skal selv opretholde betydningen af
samværet med andre, og subjektiviteten bliver dermed overophedet.
Så bagsiden ved kulturel frisættelse er ganske givet, at bestemte
former for subjektiv belastning forøges. En frihed der fører til diffus
angst og handlingslammelse over for det ukendte.
Efter min karakteristik af den kulturelle- og samfundsmæssige
kontekst går jeg over til selve sprogbrugsanalysen. Jeg starter med de
eksterne aspekter, og her giver jeg først en beskrivelse af
Gramsespektrums placering i medielandskabet historisk og samtidigt.
Jeg bruger her den anbefalede figur 0.2 i Kultur og medier (Drotner
m.fl. 1995) til at skabe et overblik, som rækker ud over de enkelte
7