Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

konkret defineres som de måder, hvorpå både unge og voksne
anvender forskellige tegnrepertoirer til at definere sig selv i tid og
rum, så definitionerne også giver mening for andre.
Set i forhold til den brede kulturelle dimension er det blevet sværere
at sætte helt skarpe grænser op mellem børn, unge og voksne, hvilket
virker tilbage på børn og unge selv (Drotner 1995, 5). At blive voksen
betyder ikke, at man udvikler sig ‘frem’ mod et bestemt og velkendt
resultat. Voksen bliver man, men hvilken slags? Man kan med nogen
ret hævde, at det er blevet mere flertydigt at skabe sig en identitet.
Flere forskere påstår, at større børn og unge derfor er blevet mere
refleksive - mere bevidste om, hvor de er i processen.
I den psykologiske dimension af ungdomsbegrebet bliver
ungdommen betragtet som en overgangsfase, hvor den unge løsriver
sig fra familien og skaber sin egen identitet primært sammen med
andre unge. Det betyder, at overgangsfasen også bliver en meget åben
og søgende fase. Den sociale dimension har at gøre med mere
makrostrukturelle forhold som gruppenormer, holdninger og værdier.
Kirsten Drotner påstår, at hverken den sociale eller psykologiske
dimension lader sig analysere direkte, for de formidles begge gennem
de tegn som artikuleres, udveksles og deles i den kulturelle dimension.
Hun mener, at det gør medieanalyse til en vigtig nøgle, hvormed man
kan åbne for indsigter også i de mere skjulte makro- og mikroaspekter
af unges liv (Drotner 1999a, 21).
1.2 Hvad er moderniteten, dens konsekvenser og unges
hverdag i forhold hertil?
Jeg har brugt Kirsten Drotners tre udgivelser At skabe sig - selv
(1991), Mediedannelse - bro eller barriere? (1995) og Unge, medier
og modernitet - pejlinger i et foranderligt landskab (1999a) til at
skabe et overblik over, hvilke vilkår og rammer moderniteten giver
unge. Jeg har også suppleret med Henrik Kaare Nielsens artikel
(Nielsen 1994) og Thomas Ziehes (1983) betragtninger.
11