Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

inden for voksen-, fin- eller ungdomskulturen. De kulturelle tendenser
modellerbarhed og individualitet mister også noget af det forjættende
skær, som de plejer at nyde godt af i den offentlige debat. Det kan
godt være, at det moderne samfund gerne vil være dynamisk, men
selv moderne og dynamiske mennesker har almenmenneskelige fejl
og mangler. Individualiteten giver mere frihed, men også flere
egoister. GS’s satire inviterer nok primært unge, men også til en vis
grad voksne, til at more sig over de almenmenneskelige fejl, som vi
alle kan begå til alle tider og steder. Der er for mig ingen tvivl om, at
GS generelt er vrede over det tåbelige i ikke at være bevidst om, at de
kulturelle orienteringsforsøg, som vi strukturerer vores liv efter, aldrig
kan blive mere og andet end orienteringsforsøg.
GS er fortalere for en holdning om, at det moderne menneske skal
lære at vælge mellem de kulturelle orienteringsforsøg for at
opretholde en identitet, der kan tåle frustrationen ved ikke at have et
eksplicit ideal for hensigtsmæssighed at stræbe efter. Efter min
mening har vi her at gøre med en nærmest prototypisk æstetisk
læreproces, der både kan belære og lære unge at holde flere
virkeligheder i spil på en gang. Jeg tror
2.3.3 Kendetegn
GS’s satiriske intention om at kritisere og overtale påvirker på alle
niveauer de kendetegn, som er specielle for lige netop dem. Formålet
med satiren har indflydelse på de karakteristiske komponenter, som
den satiriske holdning kan siges at indeholde. De karakteristiske
komponenter er kritik, latterliggørelse, belæring og hentydninger til
sociale normer. Det betyder, at GS’s satire har en funktion, som er
referentiel, emotiv og konativ på en og samme tid. Umiddelbart falder
den emotive funktion og dens appel til følelserne, patos, mest i øjnene.
GS er ekspressive, aggressive og poetiske, og de appellerer til stærke
følelser og vil gerne fremkalde latter, hvorfor de også bruger
virkemidlet fordrejning en hel del.
89