Gramsespektrum En refleksiv satire i dansk ungdomskultur. - Aarhus ...

vinkel. Moderniteten medfører generelt en kulturel frisættelse, der
kendetegnes ved sin ambivalens, og den ses tydeligst hos unge, som
skal til at forholde sig selvstændigt til, at de danner deres identitet
igennem kultur: mennesker kan vælge flere livsbaner og -tolkninger
end tidligere, og de skal vælge for at opretholde en identitet.
Der kan være forbundet stor angst med at vælge mellem mange
muligheder, for tænk, om man vælger rigtigt og hvis ikke, får man så
muligheden for at vælge om? Det moderne samfund giver os ikke
nogle værdier med ved fødslen, som vi automatisk finder ind i (Ejler
1999, 37). Der bliver en potentielt angstfyldt kløft mellem de kulturelt
producerede forventninger, som er forbundet med muligheder og valg,
og så den faktiske virkelighed og hverdag, hvor valgene skal
realiseres. Frisættelsen er selvfølgelig også positiv, da det moderne
menneske overhovedet har muligheden for at vælge og bestemme,
hvordan det vil bruge sit liv og opfattes af andre, men ansvaret er
pludselig i høj grad blevet den enkeltes, på godt og ondt. Eller som
Nicolaj Ejler udtrykker det:
”Den refleksive modernitet” er det moderne samfund blevet kaldt, fordi vi
konstant reflekterer over samfund og udvikling. Ny teknologi er ikke
nødvendigvis god teknologi for menneskeheden. Politikere taler ikke
nødvendigvis sandt. Videnskabelige læresætninger omstyrtes med et. Der er
altså
ikke sandheder, og vi er som mennesker tvivlere. Og det stiller krav til os selv,
det gør livet mere vanskeligt, og giver os mere ansvar som mennesker. (Ejler
1999, 38)
Kulturelt manifesterer det angstfulde og spændende gab sig i tre
tendenser, som tydeligst ses hos unge: refleksivitet, modellerbarhed
og individualisering.
Refleksivitet viser sig som en tendens i de kulturelle udtryksformer,
der spiller på og med refleksioner over identiteten. Refleksivitet er
meget udtalt hos unge. Et fint ungdomskulturelt eksempel kunne være
14